Marie Bregendahl

Marie Bregendahl blev født på gården Bregendal nær Skive. Højskoleophold og frihedstrang førte hende til København, hvor hun i 1893 giftede sig med digteren Jeppe Aakjær. De fik sønnen Svend Aakjær i 1894, men ægteskabet blev opløst i 1900.

Bregendahl debuterede som romanforfatter i 1904 med Hendrik i Bakken, og hun fik i 1912 sit gennembrud med erindringsromanen En Dødsnat. Den lille roman er banebrydende ved at lade synsvinklen følge børnene og ikke den døende barselskvinde, en form, der fortsættes i samlingen Med aabne Sind (1926).

Det moderne kærlighedsægteskab er temaet i romanen Holger Hauge og hans Hustru I-II (1934-35), der samtidig fortæller andelslandbrugets historie.

Næsten alle Marie Bregendahls værker handler om, hvad hun selv betegnede som "den samme gammeldags, noget bortgemte Egn".

Som fortæller er Marie Bregendahl i slægt med Selma Lagerlöf, og som psykologisk realist har hun haft betydning for Sigrid Undset.

Samlet er forfatterskabet et stilbevidst udtryk for det erfaringsskred, som det moderne gennembrud varslede.

• det moderne gennembrud
• realisme
• naturalisme
• industrialisering
• Selma Lagerlöf
• Sigrid Undset