Faktaboks

Muawiyah ibn Abi Sufyan
Født
602
Død
680
Levetid - kommentar
Født i cirka 602

Muawiyah ibn Abi Sufyan var kalif fra 661-680 og grundlægger af det umayyadiske dynasti. Muawiyah deltog fra 634 i erobringen af Syrien, og under kalif Uthman fungerede han som guvernør i Syrien. Han nægtede i 656 at hylde Ali ibn Abi Talib som kalif. I 658 blev han selv hyldet som kalif i Syrien og efter Alis død i 661 også anerkendt i det øvrige kalifat. Damaskus blev kalifatets nye hovedstad, og der etableredes et administrativt system, der var baseret på et tæt samarbejde med de lokale eliter. Under Muawiyah blev der skabt en flåde, som gjorde det muligt for ham at underlægge sig Cypern, Rhodos og Kreta.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig