Nordea-fonden

Fondens bestyrelse har besluttet, at afkastet fra formuen skal bruges til projekter, som fremmer gode liv i Danmark, Grønland og på Færøerne med fokus på:

• Børn og unge godt på vej: Projekter, som fremmer børn og unges muligheder for at folde sig ud og vokse ind i livet sammen med andre. Målgruppen er 0- til 18-årige.

• Ud i det fri: Projekter, som øger mulighederne for at komme ud i det fri, etablere mere natur og motiverer flere til et aktivt natur- og friluftsliv.

• Lyst til at deltage: Projekter, som motiverer flere til at tage del i og ansvar for fællesskabet, foreningslivet og demokratiet.

• Liv i det lokale: Aktiviteter, der styrker fællesskaber i lokalområdet. Det er typisk ildsjælsdrevne lokale projekter, som understøtter aktive fællesskaber, mental sundhed og sammenhængskraft i nærmiljøer.

Nordea-fonden er ansøgningsdrevet og bevilgede gennemsnitligt 599 mio. kr. årligt til de prioriterede formål i perioden 2020-2024. Mange bevillinger er relativt små og blev tidligere ofte uddelt lokalt og regionalt med bankens filialer som aktive medspillere.

Blandt større projekter kan nævnes Ungdomsøen, Hærvejen samt Hotel- og Restaurantskolen.

I 2019 blev Middelgrundsfortet i Øresund omdannet til Ungdomsøen, hvor unge fra hele landet kan være med til arrangementer og udvikle projekter. Nordea-fonden har været med fra begyndelsen og bevilger fortsat støtte på 27 mio, kr. i årene 2025 til og med 2029 med henblik på at styrke udvikling, videndeling og unges engagement.

Hærvejen, der forbinder Frederikshavn i nord med Padborg i syd, løber igennem 15 jyske kommuner. Ruten tiltrækker hvert år både danske og internationale vandrere og cyklister, der søger natur, kultur og historiske oplevelser. Men skiltningen på ruten er i årenes løb blevet uensartet og nedslidt, så Nordea Fonden har med en bevilling på 42 mio. kr. skabt grundlag for brugervenlig afmærkning langs hele ruten, suppleret med bænke og informationstavler, der formidler Hærvejens historie og lokale særpræg.

Hotel- og Restaurantskolen er et eksempel på Nordea-fondens brug af modeleksempler som virkemiddel. De 266 mio. kr. fonden har bevilget til projektet, skal ikke kun tjene til at løfte faglighed og håndværk inden for det specifikke branche, men også mere alment inspirere fremtidens erhvervsskoler, baseret på praksisnær, værkstedsbaseret indlæring, hvor den fysiske indretning understøtter sociale fællesskaber.

Det er karakteristisk for de tre eksempler, at Nordea-fonden støtter, at aktiviteterne udvikles i dialog og partnerskaber mellem fondens sekretariat og de udvalgte ansøgere. Derved tilstræber fonden ikke kun at give penge, men også at formidle erfaringsbaseret viden. Hensigten er at skabe langsigtet værdi, der rækker ud over bevillingsperioden i snæver forstand.

Ved udgangen af 2024 havde Nordea-fonden en egenkapital på 15 mia. kr. En væsentlig del af formuen er investeret i aktier i Nordea Bank, hvor fonden ejer 4,4 procent af aktiekapitalen. Det gør fonden til en af bankens største aktionærer.

I 2024 introduceredes investeringer, der kan understøtte fondens mission om at fremme gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. For at sikre ansvarlighed og bæredygtighed i investeringerne gennemfører fonden halvårlige screeninger af alle noterede aktiver for at sikre overholdelse af etiske retningslinjer og ESG-principper.

I 1989 valgte den landsdækkende Sparekassen SDS at omdanne sig fra en selvejende sparekasse til at blive et aktieselskab. I den forbindelse blev de akkumulerede reserver i sparekassen overført til en fond. SDS-Fonden skiftede over tid navn med pengeinstituttet, og da det kort efter omdannelsen indgik i en fusion, blev fonden først til Unidanmark-fonden og siden til Nordea-fonden.

Fonden var i sine første år tæt knyttet til pengeinstituttet, men løsnede efterhånden de indbyrdes relationer. Fondens uddelinger steg kraftigt efter årtusindeskiftet, og i 2006 lagde vedtagelsen af en ny strategi grunden til fondens nuværende fokus på langsigtede bidrag til gode liv.

Nordea-fondens bestyrelse er selvsupplerende og består i 2025 af syv medlemmer:

Jens Bjørn Andersen (bestyrelsesforperson), Karina Dahl Steffensen (næstforperson), Mads Bøttger, Søren Hald, Noemi Katznelson, Torben Laustsen og Rikke Würtz.

Bestyrelsesarbejdet understøttes af et sekretariat under ledelse af direktør Henrik Lehmann Andersen.

Nordea-fonden har gennemgående opnået positiv dækning i presse, radio og tv. Derved kan noget af fondens almennyttige goodwill smitte af på den kommercielle finanskoncern, selvom de to institutioner ikke formelt set står i noget gensidigt afhængighedsforhold. Det har således tidligere givet anledning til sporadisk kritik, at bankens filialer førhen spillede en aktiv rolle ved håndtering af fondens decentrale uddelinger.

• Nordea

• Fondens hjemmeside
• Fondenesvidenscenter.dk