Nordea

Dermed har Nordea, modsat sine fem nordiske konkurrenter, ikke en egentlig hovedaktionær i sin aktionærkreds. Top seks i Norden er i prioriteret rækkefølge målt på balancen: Nordea, Danske Bank, Svenska Handelsbanken, SEB Group, Swedbank og Den norske Bank.

Det er her vigtigt at skelne mellem Den Norske Bank (DNB Group) og Norges Bank, som er Norges Nationalbank. Disse seks største nordiske banker konkurrerer således indbyrdes på alle de nordiske markeder.

Nordea er en klassisk fusionsbank. Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn blev sat på Danmarkskortet tilbage i 1820. I de følgende to århundreder fulgte sammenlægninger og fusioner på stribe. 300 pengeinstitutter bliver gennem tiden til én bank.

En af de helt store fusioner på dansk jord var fusionen mellem Privatbanken, Andelsbanken og Sparekassen SDS, som blev til Unibank i 1990. Den store transnordiske bank, Nordea, blev skabt et årti senere, da Unibank gik sammen med Nordbanken fra Sverige, Merita Bank fra Finland og Kreditkassen i Norge.

Nordea blev samlet med Stockholm som hovedkontor. Men utilfredshed med de svenske myndigheders behandling af banken, og ønsket om at blive en del af EU’s bankunion – gjorde, at Nordea i 2018 flyttede sit hovedkontor fra Stockholm til Helsinki. Banken er således i dag som SIFI-bank underlagt de finske tilsynsmyndigheder. Nordea er noteret på børserne i København, Stockholm og Helsinki.

Banken er delt op i fire forretningsenheder, som går på tværs af landene. Det er Personel Business (privatkunder), Banking Business (erhvervskunder), Large Corporate & Institutions (store erhvervskunder og institutionelle kunder) samt Asset & Wealth Management (kapitalforvaltning).

Sverige og Danmark er de største markeder for Nordea, og banken har da også en række hovedkontorsfunktioner beliggende i København. Samlet set beskæftiger Nordea flere end 30.000 ansatte.

Ligesom en række andre store internationale banker har også Nordea i stigende grad trukket sig hjem til sit hjemmemarked i de fire nordiske lande. Banken har dog også aktiviteter uden for Norden blandt andet i de baltiske lande.

Den seneste strategiperiode løber fra 2022 til 2025, og her er et af sigtekornene en målsætning om et afkast på egenkapitalen på mindst 15 pct. I 2024-regnskabet var det tal 16,7 pct.

Som en storbank med et ben i både Sverige, Danmark, Finland og Norge har det gennem årene været svært at finde den rette balance med hensyn til hovedkontor og hvordan ledelsen skulle sammensættes. Der er ikke noget bestemt mål for, hvordan fordelingen skal være på nationalitet, og som international storbank tiltrækker Nordea da også en række eksperter fra lande uden for Norden.

Formanden siden 2022 er brite og hedder Sir Stephen Hester, født i 1960. Bestyrelsen består af 10 generalforsamlingsvalgte medlemmer. Seks mænd og fire kvinder (2025).

Topchefen siden 2019 er danske Frank Vang-Jensen, født i 1967. Det øverste ledelseslag, Group Leadership Team, består af 13 medlemmer. Otte mænd og fem kvinder. Nordea har en såkaldt Minimum 40 procents regel. Det betyder, at hverken kvinder eller mænd må have en andel under 40 % i disse ledelseslag. Det mål blev nået første gang i 2023.

Frank Vang-Jensen var, før han kom til Nordea, topchef i Svenska Handelsbanken hvor han blev fyret i 2016. Hurtigt dukkede han derefter op i en ledende stilling i Nordea og overtog topchefposten i 2019. Målt på balancen er Nordea omtrent dobbelt så stor som Svenska Handelsbanken.

Som transnordisk bank kom Nordea bedre igennem finanskrisen i 2008-2009 end sin konkurrent i Danmark, Danske Bank. Derimod har Nordea som Danske Bank haft sine sager, som har skabt store ridser i omdømmet i offentligheden.

Nordea var således involveret i nogle af de første hvidvasksager. Både i 2013 og i 2015 udstedte de svenske myndigheder bøder til Nordea på henholdsvis 30 mio. svenske kr. og 50 mio. svenske kr. for mangelfuld hvidvaskkontrol.

Modsat de danske myndigheder kunne de svenske finansmyndigheder på det tidspunkt udstede bøder. Disse to bøder var de største bøder de svenske myndigheder på det tidspunkt kunne udstede. På et tidspunkt truede de svenske myndigheder med at fratage Nordea sin banklicens.

Senere var Nordea også involveret i den såkaldte Panama Papers-skandale i bankens Luxembourg-afdeling. Afdelingen blev siden solgt fra.

Hvidvasksagerne var dog ikke overstået med bøderne i Sverige. Både de amerikanske og de danske myndigheder fulgte senere op med efterforskning og sagskomplekser. I 2024 indgik Nordea et forlig med de amerikanske finansmyndigheder (New York State Department of Financial Services), og betalte en bøde på 31,5 mio. euro (236 mio. kr.) for svigt i bankens hvidvaskkontrol i perioden 2008-2019.

Fra samme sagskompleks tiltalte de danske myndigheder ved NSK (National enhed for særlig kriminalitet) i 2024 efter en omfattende og mangeårig efterforskning Nordea for brist og mangler i hvidvaskkontrollen, blandt andet i bankens daværende Vesterport-afdeling for øst-kunder. Den sag verserer ved domstolene (2025).

Nordea har spillet en væsentlig og afgørende rolle i forbindelse med tilblivelsen af den struktur, som det danske finansmarked tager sig ud i dag.

Den daværende Unibank, forsikringsselskabet Tryg og realkreditselskaber Nykredit var i 1990’erne tæt på en storstilet fusion, der ville have skabt landets største finansielle supermarked. Den plan lykkedes ikke, men Unibank og Tryg indgik i 1999 en fusion, som også det norske forsikringsselskab Vesta blev en del af.

Kort tid derefter blev skadesforsikringsdelen skilt ud i selskabet Tryg A/S, der senere blev børsnoteret som selvstændigt selskab. På pensionsområdet solgte Nordea i 2017 en del af sine pensionsforretninger i Nordea Liv & Pension Danmark. Nordea har dog stadig selskabet Nordea Pension.

• Unibank
• SIFI-systemet

• Nordeas danske hjemmeside