Nuristan

Det antages, at de nuværende nuristanere er efterkommere af indvandrere til området i 1100-tallet. På grund af områdets geografiske isolation unddrog befolkningen sig i århundreder inddragelse i omgivende stater, Afghanistan, Hindustan og det tidlige britiske imperium i Indien, såvel som islamisering. Området forblev således selvstyrende med en unik religion og livsførelse indtil 1890’erne, da emiren af Afghanistan, Abdur Rahman Khan (1840-1901), erobrede området, gjorde det til en del af Afghanistan og tvangsindførte islam.

Indtil indlemmelsen i Afghanistan i 1895 og den medfølgende tvangsislamisering havde nuristanerne en polyteistisk religion. De blev derfor af de omgivende muslimske folkeslag kaldt kafirer, der betyder vantro, ligesom området blev kaldt Kafiristan. Disse betegnelser anses i dag for stærkt nedsættende. Den originale religion, der også havde udbredelse til visse befolkningsgrupper i dele af det nuværende Chitral-distrikt i Pakistan, fx kalasha-folket, var kendetegnet ved at være polyteistisk med tilbedelse af guder i templer i landsbyerne og ved altre i naturen.

Befolkningen i det moderne Nuristan udgøres primært af nuristanere, dvs. personer, der tilhører det eller de folkeslag, som indvandrede til Nuristan i 1100-tallet. Som etnisk nuristaner regnes personer, der tilhører befolkningsgrupperne tregami, vanta, kalasha/waigali, sanu, gramsa, kata, vasi, kom, mumo, ashkun og pashai. Med nylige indvandringer er der i dag også mindre grupper af pashtuner, tadsjikker og gujurer i Nuristan.

Ifølge en lokal og litterær indisk tradition skulle nuristanerne nedstamme fra Alexander den Stores makedonske soldater, men dette må regnes for lidet sandsynligt.

Samfundsstrukturen blandt de nuristanske folkeslag er traditionelt klanbaseret og landsbystyret, og den var tidligere til dels kasteopdelt. Landbruget er baseret på korn- og frugtavl og drives ved hjælp af kunstvanding og på terrasseformede marker. Traditionelt er landbruget kvindernes domæne, mens sæterdrift og jagt er mændenes domæne. Håndværk er fremtrædende, og træskæreriet har tiltrukket sig den internationale antikvitetshandels interesse.

I Nuristan tales først og fremmest de historisk hjemmehørende sprog, Nuristan-sprogene og det indoariske pashai. Med nylige indvandringer tales nu også de iranske sprog pashto og tadjikisk og det indoariske gujur. Herudover bruges dari, Afghanistans officielle sprog, som andet- eller tredjesprog.

Nuristans førislamiske kultur er godt beskrevet i kraft af mangeårig antropologisk og etnografisk forskning. Bl.a. har de danske centralasiatiske ekspeditioner hjembragt samlinger fra området til Nationalmuseet i København og Moesgaard i Aarhus.

• nuristansprog
• Hindu Kush