Oldegypten (køkken)

De første spor af kulturplanter og husdyr i Oldegypten kan dateres til omkring år 5000 f.v.t. til bopladser i den vestlige udkant af Nildeltaet, men man ved ikke, hvornår overgangen fra jæger- og samlerkultur til bofast agerbrugskultur var gennemført. Egyptens tidligste kulturplanter og husdyr stammede fra Mellemøsten og blev sandsynligvis indført via Levanten over Sinai. Kvæg er muligvis tæmmet direkte i Egypten; i alt fald spiller kvæget en større rolle i det oldegyptiske køkken end i det øvrige Mellemøsten.

Egyptisk mad i oldtiden er rigt dokumenteret, især i billedform på gravvægge, ofte ledsaget af beskrivende hieroglyffer. Fra billederne kan man få god information om, hvordan jagt, fiskeri, kødudskæring, bagning og ølbrygning foregik i oldtidens Egypten. Disse værker findes især i monumentale templer og gravkomplekser og repræsenterer således et perspektiv på mad fra samfundets øverste lag, som ved deres udsmykninger ville sikre deres efterladte en ordentlig betjening i det hinsidige.

Arkæologiske fund, især af keramik og skeletdele, er det tredje sæt kilder til den kulinariske forhistorie. Grød af byg, urhvede, favabønner og linser var antagelig den daglige kost for den talmæssigt betydelige arbejder- og bondestand. Disse varer brugtes som betalingsmidler i ansættelsesforhold og kunne sandsynligvis omsættes til andre varer ved byttehandel. Øl ansås tydeligvis for grundlæggende vigtigt i kosten, da denne drik også hørte med i betalingsrationerne. Dog var øllet ikke som i dag, men tættere på en slags tynd vælling. Også alkoholprocenten var en smule lavere, angiveligt mellem 1 %-3,5 %. De lavere klasser supplerede kosten med store mængder fisk, som sammen med vilde fugle tydeligvis ansås for allemandseje, og forskellige »ukrudtsplanter«, hvis rodknolde, stængler og blomster bl.a. brugtes i supper.

Det egyptiske avlsprogram stod øjensynligt det mellemøstlige meget nær. Med emmer, seksradet byg, linser, ærter og hør samt får, geder, svin og kvæg som basale fødekilder skete tilpasningen til Egyptens geografi og klima uhyre let.

Omkring år 3000 f.v.t. var landet, efter samme mønster som Mesopotamien, omdannet fra et løst netværk af uafhængige landsbyer til en fast organiseret hierarkisk stat med kongen, som i senere tid blev kaldt Farao, øverst. Den faraoniske stat var rig og stærk, hvilket blandt meget andet fremgår af de prægtige templer og gravmonumenter. Udsmykningerne i nogle af dem viser storslåede fester, hvor mad og drikke ledsages af musik, danserinder og akrobater. Drikkevarer var nu hovedsagelig druevin, hvilket var en ressourcedisposition, da vinrankerne ikke kunne trives i nildalens mudder og derfor ikke som byg til øl konkurrerede med avlen af brødkorn.

Den faraoniske tidsalder strakte sig over næsten 3.000 år med i alt 31 dynastier, indtil Alexander den Store erobrede Egypten i 332 f.v.t. Herefter blev kulturen påvirket af græsk, og senere romersk kultur, og vice versa i den symbiose mellem Østen og Vesten, som også på fødevarernes og madens område, trivedes i hellenismens æra.