Faktaboks

Pia Kjærsgaard

Pia Merete Kjærsgaard

Født
23. februar 1947, København
Pia Kjærsgaard, foto fra 2022.
Pia Kjærsgaard
Af /Ritzau Scanpix.

Pia Kjærsgaard er en dansk politiker, der har været medlem af Folketinget siden 1984. Hun var leder af Dansk Folkeparti i perioden 1995-2012, og forinden indtog hun som politisk ordfører 1985-1994 en ledende figur i Fremskridtspartiet. I 2015 blev hun som den første kvinde valgt til Folketingets formand; en post hun besad til 2019.

Pia Kjærsgaard er en markant politiker, der deler vandene, og hun har været elsket af sine tilhængere og hadet af sine modstandere. Hun har haft stor politisk indflydelse, selvom hun aldrig har siddet i regering. Pia Kjærsgaards succes skyldes, at hun er en god taler med sans for at markedsføre enkle budskaber, og hun har haft politisk flair for, hvad der rører sig blandt almindelige danskere.

Dansk Folkeparti var under Pia Kjærsgaards ledelse støtteparti for de borgerlige regeringer fra 2001 til 2011. I den periode fik partiet sat nogle markante aftryk på regeringens politik især inden for udlændingeområdet. Som formand for Folketinget var hun en streng mødeleder, men opmærksom på at varetage Folketingets interesser overfor regeringen.

Baggrund og uddannelse

Pia Kjærsgaard voksede op på Østerbro i København. Da hun var 13 år, blev forældrene skilt, og hun boede i nogle år hos faderen, der var farvehandler, og som hun var nært knyttet til. Senere flyttede hun sammen med moderen og dennes nye mand. Hun forlod skolen efter 9. klasse og kom først i lære i en kjoleforretning, senere som kontorelev i et forsikringsselskab. I 1967 blev hun gift med Henrik Thorup, og så længe hendes to børn var små, var hun hjemme og passede familien. I 1978 tog Pia Kjærsgaard sit pigenavn tilbage, fik et job som hjemmehjælper og blev en flittig læserbrevsskribent.

Pia Kjærsgaards politisk karriere

Mogens Glistrups dannelse af Fremskridtspartiet (FRP) i 1972 blev et vendepunkt for Pia Kjærsgaard. Fra valget i 1973 stemte hun på FRP, og i 1978 meldte hun sig ind i partiet. Året efter stillede hun op til Folketinget og kom i 1984 ind som suppleant for Glistrup, der sad i fængsel for skattesvig. Hun blev sekretær for den lille folketingsgruppe, der talte fire medlemmer, og valgtes i 1985 til gruppens næstformand og politiske ordfører.

Politisk ordfører for Fremskridtspartiet

Pia Kjærsgaard i Folketinget som leder af Fremskridtspartiet, 1993
Pia Kjærsgaard
Af /Ritzau Scanpix.

Som politisk ordfører 1985-1994 kom Pia Kjærsgaard i tiltagende grad til at tegne den resultatsøgende del af partiet over for den mere anarkistiske fløj, som fulgte partistifteren Mogens Glistrups kompromisløse linje i forhold til de øvrige partier i Folketinget. Pia Kjærsgaard tilhørte de såkaldte slappere, der var i modsætning til Glistrups strammerfløj.

Da Glistrup vendte tilbage til politik efter udstået straf, blussede stridighederne mellem de to fløje i partiet op, og Pia Kjærsgaard, der hidtil havde været en stor beundrer af Glistrup, distancerede sig mere og mere fra hans facon. Hun ønskede, at partiet skulle have indflydelse og derfor samarbejde og indgå kompromiser med de borgerlige partier. Der var ingen politisk uenighed mellem de to fløje, men de var voldsomt uenige om ledelsesstruktur, partidisciplin og om, i hvilket omfang der kunne indgås aftaler med andre partier. Under Pia Kjærsgaards ledelse indgik FRP for første og eneste gang et finanslovsforlig i 1989.

Udlændingepolitik

I slutningen af 1980’erne begyndte FRP at markere sig med en ny mærkesag, kampen mod den førte danske udlændingepolitik. Partiet mente, at der kom for mange flygtninge og indvandrere til Danmark og blev talerør for den skepsis og modvilje, der opstod i dele af den danske befolkning på et tidspunkt, hvor en række konflikter ude i verden betød, at der kom store grupper af flygtninge fra ikke-europæiske lande til Danmark. Desuden var man imod de mange familiesammenføringer, som var muliggjort af den nye udlændingelov fra 1983.

Eksklusion af Mogens Glistrup

Efter flere år med opslidende magtkampe blev Mogens Glistrup ekskluderet af partiet i 1990, men stridighederne fortsatte. Da Pia Kjærsgaards fløj blev nedstemt på et kaotisk landsmøde i 1995, forlod hun sammen med fire andre af partiets 11 folketingsmedlemmer FRP og dannede kort tid efter Dansk Folkeparti (DF).

Stiftelsen af Dansk Folkeparti

Pia Kjærsgaard på pressemøde 10. juni 1995 om stiftelsen af det nye parti Dansk Folkeparti. Omkring Pia Kjærsgaard sidder de andre tre udbrydere fra Fremskridtspartiets folketingsgruppe; fra venstre Ole Donner, Kristian Thulesen Dahl og Poul Nødgaard.
Stiftelsen af Dansk Folkeparti i 1995.
Af /Ritzau/Scanpix.

Det nye partis politik var ikke væsensforskellig fra FRP's, men kampen for at få strammet udlændingepolitikken blev mere udtalt. Partiet mente, at den danske velfærdsstat skulle beskyttes, og at den alene skulle være for danske statsborgere.

Pia Kjærsgaard blev DF's ubestridte leder og sørgede for, at det nye partis struktur blev mindre anarkistisk, end FRP's havde været, med klare kommandoveje og større central styring. Desuden var det vigtigt, at partiet kunne spille en aktiv rolle i det parlamentariske liv ved at indgå aftaler med andre partier. Ved valget i 1998 fik Dansk Folkeparti 13 mandater mod Fremskridtspartiets fire.

Dansk Folkeparti som støtteparti

Som formand og leder for Dansk Folkeparti lykkedes det Pia Kjærsgaard ved folketingsvalget i 2001 at gøre partiet til landets tredjestørste. Efter valget kom Dansk Folkeparti til at udgøre parlamentarisk grundlag for VK-regeringen med Anders Fogh Rasmussen som statsminister.

Fra at have været et protestparti bygget op om modstand mod EU og krav om markante stramninger i udlændingepolitikken, var Dansk Folkeparti 2001-2011 fast støtteparti for VK-regeringen og markerede sig på stadig flere politikområder. Partiet var fast partner ved VK-regeringens finanslove, ligesom det lagde stemmer til både Strukturreformen og Velfærdsreformen.

I denne periode arbejdede Pia Kjærsgaard målrettet på at give Dansk Folkeparti en stærk profil i velfærdspolitikken med krav om forbedringer af bl.a. ældrepleje og sygehussektoren samtidig med, at der skete stramninger i udlændingepolitikken.

Fra partiformand til Folketingets formand

I september 2012 trådte Pia Kjærsgaard tilbage som partiformand; hun efterfulgtes af Kristian Thulesen Dahl. Hun fortsatte dog på en politisk markant post som sit partis værdiordfører. Fra 2012-2022 var hun medlem af Folketingets Præsidium, og i 2015 blev hun valgt til formand for Folketinget som den første kvinde i embedet.

Som formand håndhævede Pia Kjærsgaard reglerne om god optræden meget restriktivt, hvilket ikke faldt i god jord hos alle. Men hun var også en formand, der varetog Folketingets interesser overfor regeringen, og hun støttede eksempelvis Alternativets forslag om at indføre borgerforslag, som regeringen var imod. Desuden kæmpede hun for at få indført, at der kunne nedsættes parlamentariske undersøgelseskommissioner.

Efter folketingsvalget og regeringsskiftet i juni 2019 blev hun på formandsposten efterfulgt af Henrik Dam Kristensen.

Pia Kjærsgaard blev den 3. juli 2015 valgt til Folketingets formand som den første kvinde på posten.
Pia Kjærsgaard ny folketingsformand.
Af /Ritzau/Scanpix.

Klimatosse

Ved valget til Europa-Parlamentet i 2019 gik Dansk Folkeparti markant tilbage, og Pia Kjærsgaard gav i sin tale på valgaftenen de såkaldte “klimatosser “skylden. Ordet klimatosse blev årets ord i 2019.

Fra Folketinget til regionsrådet

Den 13. september 2024 meddelte Pia Kjærsgaard, at hun efter 40 år som medlem af Folketinget ikke genopstiller ved det kommende folketingsvalg. I maj 2025 bekendtgjorde hun, at hun stiller op til regionsrådsvalget i den nye region Østdanmark som DF's spidskandidat.

Udmærkelser

Pia Kjærsgaard blev valgt som årets politiker i 1989, og hun blev ridder af Dannebrogordenen i 1994.

Forfatterskab

Pia Kjærsgaard har udgivet erindringsbøgerne – men udsigten er god: midtvejserindringer (1998) og Fordi jeg var nødt til det (2013).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig