Faktaboks

Rasmus Grønbech
Født
1974

Rasmus Grønbech er en dansk kok og køkkenchef, der i 1994 blev udlært på restaurant Kanalen i København.

Rasmus Grønbechs karriere

Fra 1999 til 2004 var Rasmus Grønbech køkkenchef på restaurant Saison i Hellerup, på Mikkelgaard i Kokkedal og på The Dining Room i hotel Radisson SAS i København.

Rasmus Grønbech har været køkkenchef på og medejer af restaurant Prémisse i perioden 2004-2008. I 2011 åbnede han restauranten Grønbech & Churchill, som allerede i 2012 tildeltes en Michelinstjerne. Restauranten lukkede i 2016.

Rasmus Grønbech vandt konkurrencen Årets kok i 1998 og Nordic Challenge i 2007. I 2007 blev han tildelt Rossini Caviar-prisen og i 2008 årets dessertpris. Rasmus Grønbech var gastronomisk skribent i Berlingske Tidende i årene 2004-2008.

I 2025 vendte Rasmus Grønbech tilbage til restaurantscenen og den nyåbnede sydfranske restaurant démodé i København, efter at han i otte år havde været væk.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig