Sigismund 3. Vasa

Sigismund 3. Vasa var konge af Polen og storfyrste af Litauen fra 1587 til sin død i 1632 og konge af Sverige i perioden 1592-1599. Under ham nåede Polen-Litauen sin største territoriale udstrækning.

Sigismund blev født på slottet Gripsholm som ældste søn af Johan 3. af Sverige og den polske prinsesse Katarzyna Jagiellonka. De polske magnater valgte Sigismund til konge for at få Sveriges støtte i krigene mod Rusland, bl.a. om herredømmet over Livland, hvor Sverige imidlertid også havde interesser.

Efter faderens død vendte Sigismund tilbage til Sverige for også at blive konge i sit arverige, men bl.a. på grund af religiøse stridigheder — Sigismund var ivrig katolik og støttede aktivt modreformationen i Polen — kom det snart til en konfrontation mellem kongen og dele af den svenske adel. I 1598 led kongen et nederlag til sin onkel Karl (9.) i Slaget ved Stångebro; Sigismund flygtede til Polen, men opretholdt kravet på den svenske krone. I 1605 slog polakkerne Sverige i Livland, og de to lande konkurrerede i de næste 12 år om at opnå størst mulig indflydelse i Rusland, der i denne periode var i katastrofal opløsning. Det lykkedes for polakkerne at erobre Moskva og i 1611 at få valgt Sigismunds søn Władysław (4.) til zar for en kort periode, men den polske hær måtte snart derefter trække sig tilbage.

I årene 1621-1629 var der atter krig mellem Polen og Sverige, som bl.a. førte til Polens tab af Livland (bortset fra Polsk Livland). Konflikten med Sverige, som stod på i lang tid efter hans død, og tabet af Livland påførte Polen et alvorligt prestigetab.