Skive Kommune kom ud af Strukturreformen som en sammenlægning mellem fire kommuner: Skive, Spøttrup, Sundsøre og Sallingsund. Forløbet op til og under forhandlingerne var uden større slagsmål, men der måtte et par folkeafstemninger og alternative sonderinger til.
Det betød at Fjends og Vinderup Kommuner istedet valgte at slutte sig til henholdsvis Viborg og Holstebro Kommuner.
Resultatet blev en fusion med Skive som den klart største by i en kommune med knap 50.000 indbyggere.
Omgivet af Viborg og Holstebro Kommuner og tæt på Herning Kommune, der alle voksede sig større efter reformen, kæmper Skive Kommune fortsat for at tiltrække sig politisk opmærksomhed og investeringer i uddannelse og arbejdspladser. Det har fået kommunen til at satse på en ny profil, hvor natur, miljø og grøn energi skal markedsføre Skive og bremse et sivende befolkningstal.
Fjends og Vinderup Kommuner grænsede før fusionerne relativt tæt op til byen Skive. Det indgik i den landspolitiske aftale om Strukturreformen, at der skulle holdes to lokale folkeafstemninger. i området. I Mogenstrup i Vinderup Kommune besluttede et flertal på 61 % af de afgivne stemmer at følge resten af kommunen og blive en del af den nye Holstebro Kommune. I den vestlige del af Fjends Kommune besluttede borgerne med 60 % af de afgivne stemmer at sige ja til at følge resten af kommunen i fusionen med Viborg Kommune.
Resultatet blev, at Viborg Kommune kom til at strække sig næsten ind til Skives sydlige bygrænse, og Skive Kommune fik således geografisk sin tyngde mod nord.
De tre kommuner mod nord på halvøen Salling (Spøttrup, Sundsøre og Sallingsund) sluttede sig efter en vis tøven til Skive, men heller ikke hos sidstnævnte var begejstringen for en udvidelse af kommunen mod nord udelt.
I landkommunerne var der frygt for at miste identitet. Med tilsammen omkring 20.000 indbyggere sonderede de tre landkommuner i første omgang mulighederne for at gå sammen i en ren Sallingfusion, men det nåede dog aldrig forbi idéfasen.
Borgmesteren i Sallingsund Kommune, Venstremanden Jens Jørn Justesen, advokerede for en tredje løsning for sin egen kommune: en Limfjordsfusion med Morsø Kommune, men hverken politisk eller folkeligt var der opbakning til planen, som strandede, da kommunalbestyrelsen endte med at sige ja til Skive.
I Skive var betænkelighederne af en anden karakter. Venstre sad solidt på borgmesterposterne i to af de tre Sallingkommuner, og Skives socialdemokrater med daværende borgmester Per B. Jeppesen i spidsen anede konturerne af et magtskred. Den antagelse kom til at holde stik.
Skive og Salling har haft ry som højborg for Radikale Venstre, men det hang både før og efter fusionen tættere sammen med Skive Folkebladspartitilknytning end aktuelle politiske realiteter. Efter årtusindskiftet har byrådet aldrig haft flere end to radikale medlemmer, og ved valg til Folketinget har partiet ikke længere en større stemmeandel end på landsplan.
Skive har til gengæld udgjort en socialdemokratisk bastion. Før en enkelt periode under konservativ ledelse i 1990’erne sad der uafbrudt i 80 år socialdemokrater og en enkelt SF’er på borgmesterposten. Ved valget i 2001 var Socialdemokratiet næsten dobbelt så stort som Venstre i byrådssalen med ni medlemmer mod fem.
Det ændrede sig i den nye kommune. Ved valget i 2005 fik S og V hver 13 mandater, og det gjorde Sundsøres borgmester, Flemming Eskildsen (V), til den nye storkommunes førstemand med konstitueringshjælp fra Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Det lykkedes ikke Socialdemokratiet at genvinde magten ved de følgende valg i 2009, 2013, 2017 og 2021, hvor partiet samlet tabte mandater. Venstre begrænsede i samme periode tabet til et enkelt mandat eller to. Socialdemokraterne måtte ved valget i 2013 nøjes med otte byrådspladser, men gik et enkelt mandat frem ved valget fire år senere uden at kunne fravriste Venstres Peder Christian Kirkegaard borgmesterposten.
En af årsagerne var, at Radikale Venstre valgte borgerligt ved konstitueringen. En anden forklaring var en politisk skandale med tidligere borgmester og socialdemokratisk stemmesluger Per B. Jeppesen som ufrivilligt midtpunkt.
Per B. Jeppesen havde i den gamle Skive Kommune borgmesterposten fra den 1. januar 2002 og forvaltede posten med folkelig opbakning ved at gøre op med kommunens traditionelle forsigtige image. Per B. Jeppesen satte gang i offentlige projekter og skabte en positiv dialog med erhvervsliv og investorer. Selv om Socialdemokratiet gik tilbage som parti, beholdt Per B. Jeppesen sin personlige popularitet, og ved valget i 2009 satte han stemmerekord med næsten hver fjerde af samtlige stemmer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.