CEO i Danish Crown, Niels Duedahl.
Niels Duedahl.
Af /SCANPIX.
Tomme kødkroge på et Danish Crown-slagteri.
Kødkroge
Af /SCANPIX.
Danish Crown-flag.
Danish Crown-flag.
Af /SCANPIX.

Danish Crown er en af verdens største eksportører af grisekød og Europas største kødforædlingsvirksomhed. Danish Crown har siden 2010 juridisk set været et aktieselskab, der er ejet af andelshaverne gennem ’Leverandørselskabet Danish Crown AmbA’.

Faktaboks

Også kendt som
Danish Crown a.m.b.a.

Koncernen mistede i perioden 2021-24 betydelig konkurrencekraft i forhold til andre europæiske slagterier og måtte gennemføre betydelige reduktioner. Med en ny ledelse er udviklingen fra 2025 begyndt at bedre sig. Koncernen har hovedkontor i Randers og havde i 2022/23 en samlet omsætning på 67,6 mia. kr. og omkring 26.000 ansatte globalt.

Mange fusioner førte til Danish Crown

Danish Crown-navnet blev første gang brugt, da de to andelssvineslagterier i Kolding og Vojens fusionerede i 1970. Senere blev det en del af en anden fusion, hvor Tulip i Vejle var det fortsættende selskab. Tulip kunne i øvrigt føre sine rødder tilbage til det første danske andelssvineslagteri, Horsens Andels-Svineslagteri, stiftet i 1887.

I 1990 fusionerede slagteriselskaberne Wenbo, Østjyske og Tulip, og de valgte igen at bruge Danish Crown som det fælles navn. I 1994 sluttede Slagteri Syd sig til fusionen. Herefter stod Danish Crown for ca. halvdelen af alle svineslagtninger i Danmark og var blevet Europas største slagterivirksomhed.

Vestjyske Slagterier og Steff-Houlberg går med

Den største konkurrent var Vestjyske Slagterier, der stod for godt 30 pct. af svineslagtningerne i Danmark. Efter en intens konkurrencekamp måtte Vestjyske imidlertid indgå i en fusion i 1998.

Den sidste store fusion kom i 2002 med det eneste tilbageværende slagteri uden for Jylland, nemlig sjællandske Steff-Houlberg. Hermed var visionen hos en del andelsledere om ét stort dansk andelsslagteri stort set realiseret. Kun Tican i Thisted formåede i en årrække at fortsætte som et selvstændigt andelsselskab i kraft af gode resultater.

Stor global koncern

Partering af et svin på Danish Crown-slagteriet ved Horsens.
Partering af et svin
Af /SCANPIX.

Med slagtning af omkring 15 mio. svin hvert år, en stor oksekødsdivision, en omfattende eksport og omkring 26.000 ansatte blev Danish Crown en af Danmarks absolut mest betydningsfulde virksomheder.

Det var og er samtidig en meget internationalt orienteret virksomhed med eksport til over 130 lande. Desuden har man haft og har til dels stadig store produktionsfaciliteter i især England, USA, Polen, Tyskland, Sverige og senest også i Kina.

Hård international konkurrence

Slagterisektoren i Danmark har i de seneste årtier været presset af, at timelønningerne for slagteriarbejdere i bl.a. Tyskland og Polen har været markant lavere. For at bevare konkurrenceevnen har koncernen i de seneste par årtier investeret store summer i nye produktionsanlæg. Mest markant skete det med indvielsen af det stærkt automatiserede slagterianlæg i Horsens i 2005. Det blev betragtet som et af verdens mest avancerede slagterianlæg og med en kapacitet til at kunne slagte 100.000 svin om ugen. Det muliggjorde lukning af en række mindre og ældre anlæg i andre byer.

Frasalg af Plumrose og Tulip

Et af koncernens store datterselskaber var kødkonservesfabrikken Plumrose i USA. Det havde Vestjyske Slagterier overtaget fra ØK året inden fusionen med Danish Crown. Men det lykkedes aldrig at skabe de store resultater, og med en ny strategi, hvor Danish Crown ville satse mere på Asien og ikke mindst Kina, blev Plumrose solgt fra i 2017. Køber var det brasilianske JBS S.A., verdens største kødforarbejdningsvirksomhed og med en omsætning, der var seks gange større end Danish Crowns.

Samme JBS stod også som køber to år senere. Denne gang handlede det om det store datterselskab Tulip Food Company. Det var især kendt for at levere bacon til de engelske morgenborde, og det var denne del af koncernen, der skulle have realiseret visionen om en stadig større forædlingsdel og dermed bringe andelsejerne en større gevinst pr. leveret kilo. Men lige siden dannelsen i begyndelsen af 1990’erne havde selskabet haft store problemer med at skabe overskud.

Til sidst måtte Danish Crown opgive og solgte i 2019 Tulip til Pilgrim’s Pride for 2,4 mia. kr. Køberen, der var ejet af JBS, var et amerikansk selskab, der ønskede at komme ind på det europæiske marked.

Med salget sagde Danish Crown farvel til Englands største svinekødsforarbejdningsvirksomhed med i alt tolv produktionsanlæg, 6.000 ansatte og en årlig omsætning på næsten 9 mia. kr. Det indgik dog i aftalen, at Danish Crown fik en langtidskontrakt med den nye ejer om at levere store mængder svinekød. Ugentligt leverer Danish Crown 50.000 slagtede svin til det tidligere Tulip Food Company, hvor det bliver omdannet til 900 ton bacon til de engelske forbrugere hver uge.

Samtidig ændrede man det ellers meget stærke brand Tulip Foods til Danish Crown Foods og med mærker som Mou, GØL, Steff-Houlberg og det økologiske Den Grønne Slagter.

Ny strategi fra 2016: Højere indtjening, mere Kina

Forhenværende CEO i Danish Crown, Jais Valeur.
Jais Valeur.
Af /SCANPIX.

I 2016 præsenterede Danish Crowns daværende CEO, Jais Valeur, en ny strategi for virksomheden, 4WD, Four Wheel Drive, med fire fokusområder. Med en ny retning skulle indtjeningen løftes markant og være med til at give ejerne en markant højere afregning pr. kilo end de europæiske konkurrenter.

Midlerne skulle være at fokusere endnu hårdere på de fire såkaldte hjemmemarkeder, hvor man havde produktionsanlæg, nemlig Danmark, Sverige, England og Polen. Man ville også satse mere på foodservice og innovation, mere økologi og flere specialprodukter og også knytte de enkelte enheder tættere sammen. Sidst men ikke mindst ville man satse meget mere på det kinesiske marked.

Fokusering og innovation

Med den øgede fokusering på hjemmemarkederne var et frasalg af Plumrose et naturligt valg, og det sikrede også kapital til Kina-satsningen. Salget af Tulip Foods International var derimod i modstrid med en central del af strategien, idet Tulip ud over at være så markant til stede i England var en central del af forædlingsstrategien.

Den store satsning på Kina

Grisetæer er en sjældent brugt udskæring i det danske køkken, men i det kinesiske køkken er det mere forekommende, hvorfor det er oplagt at eksportere.
Grisetæer.
Af /SCANPIX.

Det helt afgørende i strategien var dog satsningen på det kinesiske marked. Det lignede en rigtig god business case. Traditionelt havde man haft succes med salg af biprodukter i form af tæer, ører og haler. Men nu lykkedes det også at sælge øvrige svinekødsprodukter til det hastigt voksende marked. Især ville man nu satse på salg til restauranter, detailpakninger til supermarkeder samt søge at få del i den hastigt voksende e-handel med fødevarer leveret til hjemmet.

I 2019 kunne man derfor indvie en forædlings- og detailproduktfabrik til 400 mio. kr. beliggende i Pinghu uden for Shanghai. Samtidig indgik man en aftale med Alibaba, den store kinesiske e-handelsplatform.

Fabrikken løb imidlertid ind i en række startvanskeligheder, bl.a. da Alibaba trak sig fra kontrakten. Det blev dog fuldstændig overskygget af, at Kina i de næste to år udviklede sig til et sandt eksporteventyr for svinekød. Udbrud af svinepest i Kina betød, at det kinesiske marked kunne aftage stort set alt svinekød. Danish Crown var i forvejen Europas største eksportør af svinekød og havde alle veterinære krav opfyldt for at levere til Kina. Eksportværdien blev derfor femdoblet til 5,5 mia. kr. i 2021, og Danish Crown blev det bedst indtjenende slagteriselskab i Europa.

Men i midten af 2021 stoppede eventyret, da de kinesiske svineproducenter forbavsende hurtigt havde været i stand til at overvinde svinepestens produktionsnedgang. Tilbage var stort set kun den traditionelle eksport af biprodukter. Danish Crowns ledelse besluttede derfor i februar 2025 at lukke fabrikken.

Danish Crown i dyb krise 2021-2024

Fra anden halvdel af 2021 kom Danish Crown i store vanskeligheder og lå i bunden i forhold til andre europæiske slagterier på afregningspriser. Da man i 2016 fastlagde den nye strategi, var målet at ligge 60 øre højere pr. kilo svinekød end et vægtet gennemsnit af slagterier i fire andre europæiske lande. I midten af 2024 lå man omkring tre kroner under.

For de enkelte leverandører betød det meget store tab, og for slagteriselskabet så store milliardtab, at selskabets eksistens var truet. I 2023 kom man således ud med et underskud på 2,3 mia. kr. Det var ikke kun det svigtende kinesiske marked, der var skyld i miseren. Samlet kan der peges på problemer på fire vigtige områder.

1. Problemer med eksporten

Lige siden etableringen af svinekødssektoren i slutningen af 1800-tallet har den eksporteret over 90 pct. af produktionen. England var i årtier det helt store marked, men eksporten ud af Europa blev efterhånden så betydningsfuld, at Danish Crown blev den største svinekødseksportør i EU.

Især blev der skabt en stor og ret indbringende eksport af uforarbejdet svinekød til Japan og Kina. I mange år nød Danish Crown godt af det høje veterinære stade i Danmark, som gav eksklusiv adgang til disse markeder.

Men efterhånden opnåede en del konkurrenter også godkendelse til disse markeder, og deres lavere produktionsomkostninger pressede Danish Crown yderligere. Dette og den store neddrosling på det kinesiske marked tvang selskabet til at omdirigere meget store mængder kød til et overfyldt europæisk marked. Derfor blev en del af det danske svinekød nu solgt som uforarbejdede råvarer til lave priser til den europæiske fødevareindustri.

2. Salg af smågrise i stedet for slagtesvin førte til slagterilukninger

I de seneste årtier har der været en voksende eksport af smågrise til udlandet. Med de meget lave afregningspriser for slagtesvin, skete der en eksplosion i eksporten. I 2023 blev 16 mio. smågrise, over halvdelen af alle fødte, eksporteret. Til gengæld dykkede det totale antal slagtninger i Danmark fra 22 mio. om året for tyve år siden til 14 mio. i 2023.

Landmænd i især Tyskland og Polen betalte en forholdsvis god pris for levende smågrise, som de så fedede op og fik slagtet på deres lokale slagterier. For Danish Crown gav det alvorlige udfordringer med kapacitetsudnyttelsen på slagterianlæggene, som modtog alt for få slagtesvin.

Det førte i april 2023 til lukning af slagteriet i Sæby med 800 ansatte og dermed en af Nordjyllands største private arbejdspladser. Det viste sig imidlertid ikke at være nok. Året efter blev man også nødt til at lukke det meget store slagteri i Ringsted med 1200 ansatte.

3. Tab af konkurrenceevne i forhold til de to andre danske slagterier

Hvor Danish Crown tidligere slagtede 15 mio. svin årligt, faldt antallet i regnskabsåret 2023/24 til kun 11 mio. I 2025 forventer man kun at slagte 9 mio. grise. Utilfredsheden med de dårlige afregningspriser har nemlig resulteret i, at flere store andelshavere har forladt Danish Crown. De er i stedet begyndt at levere til det tysk-ejede Tican med slagterier i Thisted og Brørup og til det privatejede DanePork i St. Lihme mellem Vejle og Billund. Tican slagtede i 2023 ca. 2,8 mio. svin og regner med at komme op på 4,5 mio. slagtninger om året, dvs. det halve af Danish Crown.

4. Forædlingsgraden er reelt ikke steget

Danish Crown havde hele tiden haft en ambition om at øge forædlingsgraden for at øge indtjeningen pr. leveret kilo, men i realiteten faldt forædlingsgraden. De vedvarende udfordringer med at gøre forædlingsdivisionen Tulip rentabel var kun en del af forklaringen.

En anden årsag var, at det har været for profitabelt at sælge uforarbejdet kød til bl.a. Asien. I den situation har andelshaverne ikke villet lade tilstrækkeligt mange midler blive stående i slagteriet, så der kunne investeres i innovation og dyre nye forarbejdningsanlæg. I stedet har de som andelshavere fået udloddet store dele af overskuddet.

Danish Crowns turn-around

Danish Crowns manglende konkurrenceevne gav sig også udslag i, at de enkelte andelshavere mistede store indtægter. Blandt de omtrent 5.300 andelshavere blev der rejst rejst et krav om store ændringer både i virksomheden og i den folkevalgte ledelse.

Det resulterede i en vedtægtsændring i efteråret 2024, så bestyrelsen ud over fem andelshavere og tre medarbejdervalgte medlemmer også kom til at bestå af fem eksterne medlemmer. Som noget helt nyt for en andelsvirksomhed blev der lagt op til, at formandsposten kunne besættes af et af de eksterne medlemmer. Ny formand blev Søren Skou, tidligere administrerende direktør for A. P. Møller–Mærsk.

Ny kurs under Niels Duedahl

Den omfattende krise betød, at den administrerende direktør siden oktober 2015, Jais Valeur, stoppede og blev erstattet af Niels Duedahl, der indtil september 2024 var leder af et andet andelsselskab, energi- og it-selskabet Norlys.

En af hans første handlinger var at skære et ledelseslag væk og dernæst fyre 500 funktionærer, især på hovedkontoret i Randers.

Det blev også satset på at hæve forædlingsgraden. Allerede i 2022 åbnede en ny baconfabrik i Rochdale ved Manchester efter en investering på en milliard kroner. Den engelske fabrik har dog haft betydelige startvanskeligheder, ligesom flere af Danish Crowns øvrige datterselskaber i blandt andet Tyskland og Polen også har haft udfordringer med at levere et tilfredsstillende resultat.

I løbet af foråret 2025 fik den nye ledelse dog tilsyneladende styr på udviklingen i mange af datterselskaberne, og det er også lykkedes at give andelshaverne en konkurrencedygtig afregningspris.

Der forestår dog stadig et stort arbejde med at vinde leverandører tilbage. Således faldt Danish Crowns andel af svineslagtningerne fra 75% til 58% fra 1. halvår af 2024 til 1. halvår af 2025.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig