Danish Crown

Den største konkurrent var Vestjyske Slagterier, der stod for godt 30 pct. af svineslagtningerne i Danmark. Efter en intens konkurrencekamp måtte Vestjyske imidlertid indgå i en fusion i 1998.

Den sidste store fusion kom i 2002 med det eneste tilbageværende slagteri uden for Jylland, nemlig sjællandske Steff-Houlberg. Hermed var visionen hos en del andelsledere om ét stort dansk andelsslagteri stort set realiseret. Kun Tican i Thisted formåede i en årrække at fortsætte som et selvstændigt andelsselskab i kraft af gode resultater.

Slagterisektoren i Danmark har i de seneste årtier været presset af, at timelønningerne for slagteriarbejdere i bl.a. Tyskland og Polen har været markant lavere. For at bevare konkurrenceevnen har koncernen i de seneste par årtier investeret store summer i nye produktionsanlæg. Mest markant skete det med indvielsen af det stærkt automatiserede slagterianlæg i Horsens i 2005. Det blev betragtet som et af verdens mest avancerede slagterianlæg og med en kapacitet til at kunne slagte 100.000 svin om ugen. Det muliggjorde lukning af en række mindre og ældre anlæg i andre byer.

Med den øgede fokusering på hjemmemarkederne var et frasalg af Plumrose et naturligt valg, og det sikrede også kapital til Kina-satsningen. Salget af Tulip Foods International var derimod i modstrid med en central del af strategien, idet Tulip ud over at være så markant til stede i England var en central del af forædlingsstrategien.

Det helt afgørende i strategien var dog satsningen på det kinesiske marked. Det lignede en rigtig god business case. Traditionelt havde man haft succes med salg af biprodukter i form af tæer, ører og haler. Men nu lykkedes det også at sælge øvrige svinekødsprodukter til det hastigt voksende marked. Især ville man nu satse på salg til restauranter, detailpakninger til supermarkeder samt søge at få del i den hastigt voksende e-handel med fødevarer leveret til hjemmet.

I 2019 kunne man derfor indvie en forædlings- og detailproduktfabrik til 400 mio. kr. beliggende i Pinghu uden for Shanghai. Samtidig indgik man en aftale med Alibaba, den store kinesiske e-handelsplatform.

Fabrikken løb imidlertid ind i en række startvanskeligheder, bl.a. da Alibaba trak sig fra kontrakten. Det blev dog fuldstændig overskygget af, at Kina i de næste to år udviklede sig til et sandt eksporteventyr for svinekød. Udbrud af svinepest i Kina betød, at det kinesiske marked kunne aftage stort set alt svinekød. Danish Crown var i forvejen Europas største eksportør af svinekød og havde alle veterinære krav opfyldt for at levere til Kina. Eksportværdien blev derfor femdoblet til 5,5 mia. kr. i 2021, og Danish Crown blev det bedst indtjenende slagteriselskab i Europa.

Men i midten af 2021 stoppede eventyret, da de kinesiske svineproducenter forbavsende hurtigt havde været i stand til at overvinde svinepestens produktionsnedgang. Tilbage var stort set kun den traditionelle eksport af biprodukter. Danish Crowns ledelse besluttede derfor i februar 2025 at lukke fabrikken.

Lige siden etableringen af svinekødssektoren i slutningen af 1800-tallet har den eksporteret over 90 pct. af produktionen. England var i årtier det helt store marked, men eksporten ud af Europa blev efterhånden så betydningsfuld, at Danish Crown blev den største svinekødseksportør i EU.

Især blev der skabt en stor og ret indbringende eksport af uforarbejdet svinekød til Japan og Kina. I mange år nød Danish Crown godt af det høje veterinære stade i Danmark, som gav eksklusiv adgang til disse markeder.

Men efterhånden opnåede en del konkurrenter også godkendelse til disse markeder, og deres lavere produktionsomkostninger pressede Danish Crown yderligere. Dette og den store neddrosling på det kinesiske marked tvang selskabet til at omdirigere meget store mængder kød til et overfyldt europæisk marked. Derfor blev en del af det danske svinekød nu solgt som uforarbejdede råvarer til lave priser til den europæiske fødevareindustri.

I de seneste årtier har der været en voksende eksport af smågrise til udlandet. Med de meget lave afregningspriser for slagtesvin, skete der en eksplosion i eksporten. I 2023 blev 16 mio. smågrise, over halvdelen af alle fødte, eksporteret. Til gengæld dykkede det totale antal slagtninger i Danmark fra 22 mio. om året for tyve år siden til 14 mio. i 2023.

Landmænd i især Tyskland og Polen betalte en forholdsvis god pris for levende smågrise, som de så fedede op og fik slagtet på deres lokale slagterier. For Danish Crown gav det alvorlige udfordringer med kapacitetsudnyttelsen på slagterianlæggene, som modtog alt for få slagtesvin.

Det førte i april 2023 til lukning af slagteriet i Sæby med 800 ansatte og dermed en af Nordjyllands største private arbejdspladser. Det viste sig imidlertid ikke at være nok. Året efter blev man også nødt til at lukke det meget store slagteri i Ringsted med 1200 ansatte.

Hvor Danish Crown tidligere slagtede 15 mio. svin årligt, faldt antallet i regnskabsåret 2023/24 til kun 11 mio. I 2025 forventer man kun at slagte 9 mio. grise. Utilfredsheden med de dårlige afregningspriser har nemlig resulteret i, at flere store andelshavere har forladt Danish Crown. De er i stedet begyndt at levere til det tysk-ejede Tican med slagterier i Thisted og Brørup og til det privatejede DanePork i St. Lihme mellem Vejle og Billund. Tican slagtede i 2023 ca. 2,8 mio. svin og regner med at komme op på 4,5 mio. slagtninger om året, dvs. det halve af Danish Crown.

Danish Crown havde hele tiden haft en ambition om at øge forædlingsgraden for at øge indtjeningen pr. leveret kilo, men i realiteten faldt forædlingsgraden. De vedvarende udfordringer med at gøre forædlingsdivisionen Tulip rentabel var kun en del af forklaringen.

En anden årsag var, at det har været for profitabelt at sælge uforarbejdet kød til bl.a. Asien. I den situation har andelshaverne ikke villet lade tilstrækkeligt mange midler blive stående i slagteriet, så der kunne investeres i innovation og dyre nye forarbejdningsanlæg. I stedet har de som andelshavere fået udloddet store dele af overskuddet.

Den omfattende krise betød, at den administrerende direktør siden oktober 2015, Jais Valeur, stoppede og blev erstattet af Niels Duedahl, der indtil september 2024 var leder af et andet andelsselskab, energi- og it-selskabet Norlys.

En af hans første handlinger var at skære et ledelseslag væk og dernæst fyre 500 funktionærer, især på hovedkontoret i Randers.

Det blev også satset på at hæve forædlingsgraden. Allerede i 2022 åbnede en ny baconfabrik i Rochdale ved Manchester efter en investering på en milliard kroner. Den engelske fabrik har dog haft betydelige startvanskeligheder, ligesom flere af Danish Crowns øvrige datterselskaber i blandt andet Tyskland og Polen også har haft udfordringer med at levere et tilfredsstillende resultat.

I løbet af foråret 2025 fik den nye ledelse dog tilsyneladende styr på udviklingen i mange af datterselskaberne, og det er også lykkedes at give andelshaverne en konkurrencedygtig afregningspris.

Der forestår dog stadig et stort arbejde med at vinde leverandører tilbage. Således faldt Danish Crowns andel af svineslagtningerne fra 75% til 58% fra 1. halvår af 2024 til 1. halvår af 2025.