Solrød Kommune

Befolkningen i Solrød Kommune blev mere end fordoblet i løbet af 1970’erne og 1980’erne, hvorefter der var en mindre kraftig stigning til et befolkningstal på 24.732 den. 1. januar 2025. Solrød er næstefter Aarhus den kommune i landet, der er vokset mest siden 1980 med en vækst i befolkningstallet på 51,6 %.

Ifølge befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik (2025) forventes befolkningstallet at stige til 27.069 i 2050. Holder det stik, vil befolkningstallet fra 1971 til 2050 være blevet tredoblet.

Venstre har siden 1970 og frem til 2021 haft borgmesterposten i Solrød Kommune. Først ved valget i 2021 ændrede billedet sig.

Ved hvert af kommunalvalgene 2005‑2017 havde partiet syv eller otte af de 19 pladser i byrådet, der samtidig havde samlet borgerligt flertal.

I 2003 trak Mogens Baltzer (V), borgmester siden 1991, sig fra posten pga. sygdom. Han døde 63 år gammel i november 2004. Efterfølgeren, Merete Wiid (V), var ansat som fuldmægtig på rådhuset. Det job vendte hun tilbage til efter få år som borgmester. Hun ønskede ikke at være borgmesterkandidat ved valget i november 2005, og i stedet blev bankmanden Niels Hörup (V), tidligere viceborgmester, ny borgmester fra den 1. januar 2006.

Da Strukturkommissionens betænkning blev sendt i høring i 2004, var der i Solrød Kommune et udbredt ønske om at fastholde selvstændigheden. I begyndelsen af reformprocessen havde det været uafklaret, hvad minimumsstørrelsen på en kommune fremover ville blive. Længe blev der talt om en minimumsstørrelse på 30.000 indbyggere, og Solrød Kommune lå kun på omkring 20.000.

I en tidlig fase så Venstre i Solrød en mulig sammenlægning med Vallø og Køge Kommuner, hvilket ville have skabt en lang kommune langs Køge Bugt. Den idé grundstødte, da Køge og Skovbo Kommuner i stedet besluttede sig for en sammenlægning med kun de to kommuner.

Solrød Kommune fik en henvendelse fra Ramsø Kommune mod vest, og de to økonomiudvalg drøftede en eventuel sammenlægning, men begge byråd konkluderede, at de ikke havde nok tilfælles til at gå ind for sammenlægning. Alene afstanden gjorde det heller ikke tiltrækkende at overveje en deltagelse i en storkommune omkring Roskilde.

Nabokommunen Greve mod nord var på flere måder oplagt og lignede Solrød i geografi og historie. Men et flertal blandt de daværende byrådsmedlemmer var klart imod, fordi de mente, at Greves nordlige område rummede for mange udsatte boligområder.

En overgang var der frygt for, at Solrød Kommune kunne ende med at blive tvangssammenlagt med en af sine naboer, men tiden arbejdede for Solrød, og undervejs i den landspolitiske beslutningsproces omkring Strukturreformen blev minimumsstørrelsen i det endelige forlig i juni 2004 lagt fast omkring kun 20.000 borgere. Det betød, at Solrød kunne fortsætte som selvstændig kommune, som man oprindelig havde ønsket det i byrådet.

Årene efter reformens ikrafttræden i 2007 blev hårde for kommunen pga. finansieringsreformen og en ændret udligning. Både skat og grundskyld måtte sættes op, og kommunen måtte igennem flere besparelser. I årene efter blev økonomien dog konsolideret, bl.a. på grund af området Trylleskov Strand, som kommunen solgte til boliger. Det gav på én gang flere borgere med gode indtægter og direkte indtægter på jordsalg.

En række kommunalvalg i Solrød har været nærmest udramatiske. Niels Hörup (V) der blev borgmester efter 2005-valget fik bekræftet sin post efter valgene i 2009, 2013 og 2017, hvor Venstre fortsat var det dominerende parti.

Det ændrede sig ved kommunalvalget i november 2021. Venstre blev halveret, og kommunalbestyrelsen fik flere partier og lokallister på samme størrelse. Venstre og Socialdemokratiet havde fire, Det Konservative Folkeparti voksede til tre ligesom Liberal Alliance og Vores Solrød. Havdruplisten, SF og DF fik hver en af de 19 pladser i kommunalbestyrelsen.

Kommunen rummer ikke særlig mange erhvervsvirksomheder. Langt de fleste erhvervsaktive pendler til arbejdspladser i navnlig Københavns Kommune, og pendlingen lettes af to S-togsstationer på linjen til Køge samt to afkørsler på motorvej E20, der går gennem kommunen.

Uddannelsesniveauet i Solrød Kommune er tæt på landsgennemsnittet. I 2024 havde 10,6 % af de 30‑34-årige grundskolen som højest fuldførte uddannelse. På landsplan var det tilsvarende 12,6 %. Samtidig var andelen med en videregående uddannelse 55,8 %, mens det i landet som helhed var 57,0 %.

Et nyfødt barn i Solrød Kommune havde i 2024 en beregnet middellevetid på 83,1 år mod 81,5 år på landsplan. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2021 rapporterede 86,8 % af den voksne befolkning i Solrød Kommune at have et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Landsgennemsnittet samme år var 83,3 %.

Med en gennemsnitlig disponibel indkomst på 332.000 kr. i 2023 lå borgerne i kommunen klart over landsgennemsnittet på 280.000 kr. Den gennemsnitlige nettofamilieformue var 3.394.000 kr. i 2020, hvilket også er en del over landsgennemsnittet (2.259.000 kr.).

• Region Østdanmark
• kommunalvalg og regionalvalg 2025
• kommunalvalg
• kommune

• Solrød Kommune