arteria carotis externa

Arteria carotis externa er den ene og forreste vertikale fortsættelse af arteria carotis communis, hvor denne deler sig i to (bifurcatio carotidis) i højde med fjerde halshvirvel.

På halsen deler arterien sig op i mindre grene, som bl.a. forsyner ansigtets hud og muskulatur, tungen, svælget, ørerne, foruden kraniets knoglesubstans (med undtagelse af panden) samt dura mater. Området, hvor de fleste forgreninger findes, kaldes trigonum caroticum, afgrænset af musculus sternocleidomastoideus (bagud, lateralt) musculus omohyoideus (foran) og musculus digastricus (oppe, foran), dækket af halsfascien og platysma.

Arterien går på indersiden af ramus mandibulae, kommer frem gennem ørespytskirtlen (glandula parotis) og har sine endegrene i kæberne, øjenhulerne, det indre øre og kranieoverfladen lateralt og bagud.

• Proksimal forbindelse: arteria carotis communis

Arterien har en række forgreninger. De vigtigste hovedgrene er (regnet nedefra):

1. Arteria thyreoidea superior, som er tynde grene til skjoldbruskkirtlen (glandula thyreoidea) og strubehovedet.
2. Arteria pharyngea ascendens går fremad og sender grene til svælgvæggen, øretrompeten (tuba auditoria), til diploë og dura mater (gennem foramen jugulare – kan variere).
3. Arteria lingualis afgår i samme højde som den foregående, går bag tungebenets bageste horn langs tungens underside frem til tungespidsen. Arterien afgiver grene til tungens ryg og basis, til mundhulens 'gulv', til glandula sublingualis og til tandkødet i underkæben. Normalt forbindes de to sider ved kapillære anastomoser.
4. Arteria facialis afgår lige ovenfor den foregående arterie. Den dækkes af musculus stylohyoideus og glandula submandibularis. Arterien forsyner ansigtets mimiske muskulatur og sender grene til undersiden af hagen, tungeroden, ganesejlet, ganetonsillerne, over- og underlæben, næseseptum, sidefladerne på næsen og området omkring den mediale øjenkrog. Den anastomoserer med arterierne fra modsatte side, så der dannes en arteriel 'ring' omkring munden. Store variationer forekommer.
5. Arteria occipitalis går under musculus digastricus og musculus splenius capitis til baghovedet. Den afgiver mindre grene til diploë og dura mater (gennem foramen mastoideum i tindingebenet), til bagsiden af det ydre øre, til musculus sternocleidomastoideus, musculus splenius, musculus trapezius og til baghovedets hud og muskulatur.
6. Arteria auricularis posterior afgår bagtil fra arteria carotis externa, og afgiver mindre grene til ørespytskirtlen (glandula parotis), mellemøret, det indre øre, og til forsiden af det ydre øre, samt til musklerne, der fæster sig på processus mastoideus og processus styloideus.
7. Arteria temporalis superficialis er en mindre arterie, der går ud mellem underkæben og øregangen, under ørespytskirtlen til tindingeregionen. Den krydser arcus zygomaticus, hvor pulsen kan føles tydeligt, og den anastomoserer med arteria carotis externa fra modsatte side. Arterien afgiver grene til ørespytskirtlen og til kinden, til ydre øregang, til laterale øjenkrog, musculus temporalis og kranieaponeurosen (galea aponeurotica).
8. Arteria maxillaris er den kraftigste sidegren. Den går bag underkæbegrenen (ramus mandibularis) på skrå fremad og ind i fossa infratemporalis, og forsyner der bl.a. tyggemusklerne. Den deler sig i tre afsnit.

• ansigtet
• halsen
• arterier
• blodårerne
• kraniet