Kirken består af et kor med apsis samt midtskib fra romansk tid, omkring år 1100, som enestående for Sønderjylland er opført i frådsten med en kerne af rå kampesten. Sakristiet, våbenhuset og tårnet er alle tilbygninger fra gotisk tid, mens de to sideskibe er rekonstruktioner fra en stor restaurering 1908-1918.
Den romanske del af bygningen var oprindelig planlagt som en treskibet basilika med et højt midtskib og to lavere sideskibe. Selv om kirken har haft denne indretning siden 1918, er det usikkert, om de oprindelige sideskibe nogensinde blev færdige. Under alle omstændigheder er de nuværende sideskibe anderledes end dem, der oprindelig var planlagt. Allerede omkring 1150-1160 blev sideskibene opgivet, og den romanske bygning fik dermed den form, som den bibeholdt helt frem til restaureringen 1908-1918.
Restaureringen påvirkede dog murværket drastisk, og kun få steder er det derfor helt oprindeligt; det gælder bl.a. den øverste del af den nordre kormur, et stykke af korets østre taggavl samt midtskibets vestre taggavl.
Der er bevarede oprindelige vinduer i både koret og apsissen, der i det hele taget fremstår som de mindst berørte dele af den oprindelige bygning. Udvendig er apsissen udsmykket med blændingsfelter, dvs. murnicher, som er opdelt af lisener (dvs. fremspringende murpiller) og har tvillingerundbuer øverst. Koret er udsmykket med firkantede blændingsfelter, som også opdelt af lisener. Det høje romanske midtskib åbner sig til de genopførte sideskibe med fem rundbuede arkader, som hviler på murede piller. Indtil restaureringen fremstod disse arkader som tilmurede blændinger, hvoraf kirkens indtil da eneste indgangdør lå i den midterste arkade i sydmuren.
Omkring 1450 blev en del af skibets sydmur erstattet af en tyndere mur af munkesten, ligesom den oprindelige korbuegavl blev erstattet af en tynd munkestensmur. Samtidig blev der opført et tårn vest for skibet, som ligeledes blev bygget af munkesten. Det hvælvede tårnrum står i forbindelse med skibet gennem en spidsbuet arkade og krones øverst af et pyramidespir, som blev forkortet i 1823.
Nord for koret findes kirkens sakristi, som er fra gotisk tid og opført i munkesten. Det blev forhøjet allerede i middelalderen og er udsmykket med en kamtakket gavl, hvorunder der er flere dekorative blændinger. Indvendig er der i nordmuren spor efter en kamin.
Syd for skibet står kirkens ret anseelige våbenhus, som er opført i munkesten i begyndelsen af 1500-tallet. Våbenhuset er dekoreret nærmest identisk med våbenhuset i Halk Kirke og er sandsynligvis opført af den samme bygmester. Det er udsmykket med en buefrise og har ligesom sakristiet en gavl med kamtakker. Inde i våbenhuset findes der vest for døren en muret kamin, som i nyere tid mestendels er tilmuret, så kun den øverste del står åben som en hylde.
Kirkens tagværk er fra gotisk tid og fremstillet af eg. Det er allerældst over koret og skibet. Mens våbenhuset og tårnet står hvidkalkede udadtil, er resten af kirken i blank mur med synlige sten.
Indvendig står kirken med et hvidt, fladt bræddeloft i kor, skib og sideskibe, mens apsissen har halvkuppelhvælv, og tårnet og sakristiet har krydshvælv. Tårnrummet og sideskibene har hvidkalkede vægge, mens skibets indre domineres af de blanke frådstensmure nederst og omfattende malede dekorationer øverst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.