Faktaboks

Stine Pilgaard
Født
27. marts 1984, Aarhus
Af /Ritzau Scanpix.

Stine Pilgaard er en dansk forfatter. Gennembrudsromanen Meter i sekundet (2020) blev tildelt De Gyldne Laurbær og cementerede hendes ry som en af dansk samtidslitteraturs store humorister.

Pilgaard er cand.mag. i dansk og medievidenskab fra hhv. Aarhus Universitet og Københavns Universitet og tillige uddannet på Forfatterskolen. Pilgaards speciale var oldislandske sagaer; denne viden inkorporeres ofte i forfatterskabet, særligt i romanen Lejlighedssange (2015).

Forfatterskabet er oversat til engelsk, norsk og islandsk. Pilgaard har modtaget en lang række priser, bl.a. Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat, Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris, og Weekendavisens Litteraturpris.

Det usagte i det sagte

I den humoristiske tradition fra bl.a. Leif Panduro spidder Pilgaard hverdagslivets absurdisme og hverdagssprogets skjulte kommunikation, det usagte i det sagte, og de underliggende budskaber i tilsyneladende uskyldige klicheer.

Dette gehør for hemmelige og rige betydningslag i hverdagsdialoger knytter Pilgaard til sprogkunstnere som Helle Helle og Herman Bang, men hendes stil, tone og humor er særegen, original og umiskendelig.

Talen til mor

Dette kom til udtryk i den stilsikre, anmelderroste romandebut, Min mor siger, fra 2012. Typisk for Pilgaard består romanen af en lang række korte passager, hvor forskellige teksttyper kolliderer. På ét plan fortælles om en danskstuderendes kærlighedssorger og hendes trøst hos den kærlige præstefader, en pragmatisk statskundskabsstuderende veninde og først og fremmest den manipulerende ejendomsmæglermoder, der konstant kritiserer sin datter. Romanen er opbygget som en proces, der skildrer fortællerens tale til denne moder. Det antydes, at romanen er denne tale.

Sideløbende med dette løber tolv ”Monologer fra en søhest”. Søhesten beskriver den del af hjernen, kaldet ”hippocampus”, som huser kort- og langtidshukommelsen. Disse monologer rummer erindringsglimt fra hovedpersonens barndom og ungdom.

Pilgaards sprog et lettilgængeligt, genkendeligt, men hverdagsrealismen brydes af lyriske passager. Romanen slutter med et lidt overraskende happy end med moderens kærlighedserklæring: Datteren er det bedste, der nogensinde er hændt hende.

Lejlighedssange

Hvor rammen om Min mor siger er en festsang, er jeg-fortælleren i Lejlighedssange professionel sangskriver. Også her mærkes slægtskabet med Helle Helle. Hovedpersonen er en ung lesbisk kvinde, der bor i en uhyre social aarhusiansk andelsforening. Romanen er en slags kollektivroman om de farverige og ofte excentriske beboere, der er skildret solidarisk med kærlig indlevelse og humor.

Et ældre lesbisk par, Mormor og Ruth fra Jylland, leverer en historisk dimension til hovedpersonens kærlighedsforhold. Først ved Ruths begravelse fortæller Mormor deres historie. En diskret kritik af det heteronormative løber gennem hele forfatterskabet.

Ydmyge genrer

Udenover festsange ernærer hovedpersonen sig ved at skrive horoskoper. Disse danner romanens ramme, der strækker sig over et år. Hvert af de tolv stjernetegn angiver et nyt kapitel.

Romanen rummer en hyldest til upåagtede genrer, der giver en mening til eksistensen og kærligheden: ”Lejlighedssangen er per definition en succes, sætningerne kalder på hinanden, folk sidder bare og venter på det næste rim, lejlighedssangen er en gestus i sig selv, det er genrens største force”.

Titlen, Lejlighedssange, refererer til romanen på flere måder: Kapitlerne kan også læser som sange om (og til) de forskellige lejligheder og deres beboere.

Meter i sekundet

Pilgaards publikumsgennembrud kom i 2020 med romanen Meter i sekundet, der i 2023 blev filmatiseret af Hella Joof som populær folkekomedie. Filmen og romanen foregår i den vestjyske landsby, Velling, og beskriver en nybagt moders kulturchok som medfølgende hustru til en nyansat højskolelærer og forfatter.

Springet fra det aarhusianske bohememiljø til det ordknappe Vestjylland beskrives humoristisk og indlevende i Pilgaards typiske selvironiske og ligefremme sprog. Og højskolen og dens beboere og ansatte beskrives kærligt-kritisk af jeg-fortælleren, der gradvist integreres i miljøet og lærer dets kulturelle koder.

De korte sætningers land

Det vestjyske underspillede sprog helliges særligt opmærksomhed i den vindblæste egn, der beskrives som ”de korte sætningers land”. Den snaksalige unge kvinde lærer med tiden at forstå de betydninger, der typisk blot ind- og underforstået angives af gestik, pauser og tavshed.

Højskoleforstanderen bliver hendes redning både gennem hendes gåpåmod (”Vi vil i Velling”) og hendes forslag til fortælleren om at blive brevkasseredaktør. Endnu engang viser Pilgaard, at upåagtede, folkelige genrer kan være virkningsfulde. Og fortælleren finder ud af, at hun kan spille en vigtig rolle i lokalsamfundet og dets værdifællesskab.

Pilgaards styrke er den genkendelige og rammende persontegning, der aldrig kammer over i satire, og den konstant selvironiske fortæller, der ikke er bange for at optræde som klovn. Skønt forfatterskabet rummer en del normkritik af blandt andet kernefamilien, heteroseksualiteten og danskheden, er grundtonen lys og optimistisk.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig