Tanis

Tanis var den nordlige hovedstad i det gamle Egypten i Tredje Mellemtid, ca. 1070-712 f.v.t. Kongerne i det 21. og 22. dynasti brugte byen som residens og fik også bygget deres grave i byens tempel for guden Amon.

Da det 22. dynastis herskere ønskede at omdanne Tanis til et nyt Theben og landets religiøse hovedstad, skulle man bruge store mængder byggematerialer som granit og kalksten, men da de fleste stenbrud lå i det sydlige Egypten, viste det sig at være en meget vanskelig opgave. En del af løsningen var at tage monumenter fra den forladte by Pi-Ramses, som var politisk hovedstad i det 19. og 20. dynasti, hvilket senere forvirrede moderne arkæologer.

Tanis mistede senere sin særlige status til byer som Sais, Memphis og Alexandria, men forblev en vigtig by indtil den ptolemæiske periode. Den synes at være blevet forladt før romertiden.

Den første af Tanis’ bygherrer siges at have været kong Psusennes I, som byggede ringmuren og templet dedikeret til gudefamilien Amon, Mut og Khonsu. Templet blev udvidet af senere konger, primært Siamun og Osorkon III.

Indenfor tempelområdet ligger bl.a. Psusennes I’s relativt lille grav, som består af to gravkamre til ham og dronning Mutnodjmet og en række yderligere sidekamre. Disse kamre blev af senere kongelige og adelige fra både det 21. og 22. dynasti genbrugt – Psusennes I’s efterfølger Amenemope, og senere Sheshonk II, blev således begravet i Mutnodjmets gravkammer. Ved at have graven indenfor templets mure kunne Psusennes I være så tæt på guderne som muligt og samtidig forhindre gravplyndring. Dette lykkedes givetvis, idet gravene forblev uberørte, indtil de blev genopdaget og udgravet af Pierre Montet (1885-1966) i 1939-1940.

Tempelområdet fortsatte med at blive udvidet, især under kongerne Nektanebos I og Nektanebos II fra det 30. dynasti, som byggede templer til guderne Horus og Khonsu-Neferhotep, en hellig sø og en anden ringmur. Horus-templet blev udvidet af Ptolemaios II og Ptolemaios IV genopbyggede senere Mut-templet, som kong Siamun (21. dynasti) havde grundlagt.

Så tidligt som i 1722 blev San el-Hagar identificeret med Tanis, og under Napoleon I's militære ekspedition til Egypten i 1798 blev der lavet tegninger af ruinbyen. I 1860 til 1864 blev tempelområdet udgravet af den franske egyptolog Auguste Mariette, og arkæologiske udgravninger i San el-Hagar blev udført af den britiske arkæolog William Flinders Petrie i 1883-1886.

Den mest omfattende udgravning blev udført af den franske arkæolog Pierre Montet i 1929-1951. Det vigtigste fund var krypten under Amons tempel, som indeholdt de rige kongegrave, delvist uberørte.

En lang række statuer og andre stenmonumenter udhugget med kong Ramses II's navn blev også opdaget på stedet, bl.a. en kongestatue med inskriptionen "Seth, hersker over Avaris". Dette fik Montet til at konkludere, at San el-Hagar var fra tiden omkring det 12. dynasti og var identisk med Ramses II's hovedstad Pi-Ramses. Dette er blevet modbevist af senere arkæologer, idet det kunne fastslås, at monumenterne blev transporteret fra Pi-Ramses til Tanis flere århundreder efter Ramses II.

• Egypten i oldtiden – historie