Tour de France. Massespurt i Châteauroux 2011.

Tour de France
Af .

Tour de France er verdens største og mest betydningsfulde cykelløb. Det er et årligt etapeløb, der køres over ca. tre uger i juli med hviledage indlagt undervejs. Efter De Olympiske Lege og VM i fodbold for mænd er Tour de France den tredjestørste tilbagevendende sportsbegivenhed. Løbet er kørt siden 1903, kun afbrudt i årene 1915-1918 og 1940-1946 af verdenskrigene. Som den første dansker vandt Bjarne Riis løbet i 1996. I 2022 og 2023 vandt Jonas Vingegaard. I 2025 blev løbet kørt fra den 5. til den 27. juli.

Faktaboks

Etymologi
Tour de France er fransk og oprindelig en betegnelse for håndværkeres uddannelsesrejser rundt i Frankrig.
Også kendt som

Touren; Le Tour de France; Frankrig Rundt

Tour de Frances historie

Ruten for Tour de France 2022 fra København til Paris.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Henri Desgrange (1865-1940) betragtes som løbets skaber. Han var journalist ved bladet L'Auto (nuværende L'Équipe), som stadig er medarrangør af løbet sammen med A.S.O. (Amoury Sport Organisation, tidligere Société du Tour de France). Tour de France blev hurtigt en begivenhed langt ud over Frankrigs grænser og et forbillede for Giro d'Italia (1909), Vuelta a España (1935) og mange andre nationale etapeløb.

Den første vinder var franskmanden Maurice Garin (1871-1957), som var 2 timer, 59 minutter og 21 sekunder foran nr. 2. Til sammenligning vandt amerikaneren Greg Lemond i 1989 med blot 8 sekunder. Amerikaneren Lance Armstrong vandt fra 1999 løbet syv gange i træk, men blev i 2012 frakendt sine sejre af den internationale cykelorganisation UCI efter vedvarende dopingrygter.

I årene 1984-1989 kørtes en Tour de France for kvinder med noget kortere etaper end mændenes, og i 2022 afholdtes for første gang Tour de France Femmes.

Den første Tour gik over 2.428 kilometer, der blev kørt i vindertiden 94 timer, 33 minutter og 14 sekunder. I 2023 blev der kørt i alt 3.404,6 km i vindertiden 82 timer, 5 minutter og 42 sekunder.

I mange år startede og sluttede Touren i Paris, men siden 1950 er man kun én gang (1963) startet her. Siden 1975 er løbet afsluttet på Champs-Élysées. På grund af De Olympiske Lege i Paris sluttede dog løbet i Nice i 2024.

I alt 21 ryttere ud af de 60 startende gennemførte det første Tour de France-løb, mens antallet var 150 ud af 176 i 2023. Løbet er i dag udskrevet for professionelle firmahold; tidligere kørtes med landshold. I 2023 startede 22 hold. Den samlede præmiesum var i 2023 på ca. 2,3 millioner euro, hvilket svarer til ca. 17 millioner danske kroner.

Ryttere med mindst tre sejre i Tour de France

Blandt de mest markante skikkelser i Tour de France gennem tiden er belgieren Eddy Merckx, der vandt løbet fem gange. Allerede ved sin første deltagelse i 1969 gjorde den 24-årige Merckx sig bemærket med seks etapesejre og den samlede sejr. Fotografiet stammer fra 17. etape, der blev kørt i Pyrenæerne, og som Merckx vandt med 8 minutters forspring.

Eddy Merckx
Af .
Rytter Land År
Philippe Thijs
Belgien
1913, 1914, 1920
Louison Bobet Frankrig 1953, 1954, 1955
Jacques Anquetil Frankrig 1957, 1961, 1962, 1963, 1964
Eddy Merckx Belgien 1969, 1970, 1971, 1972, 1974
Bernard Hinault Frankrig 1978, 1979, 1981, 1982, 1985
Greg Lemond USA 1986, 1989, 1990
Miguel Indurain Spanien 1991, 1992, 1993, 1994, 1995
Lance Armstrong USA 1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005 (alle sejre senere annulleret)
Alberto Contador Spanien 2007, 2009, 2010 (sejren i 2010 senere annulleret)
Chris Froome Storbritannien 2013, 2015, 2016, 2017
Tadej Pogačar Slovenien 2020, 2021, 2024, 2025

Danskere i Tour de France gennem tiden

Lars Bak (f. 1980) debuterede i Tour de France i 2011 og deltog i alt 8 gange i løbet i sin karriere. Her ses han under enkeltstarten på 20. etape af Tour de France i 2014.
Lars Bak
Af /Ritzau Scanpix.
Jørgen V. Pedersen (f. 1959) i front på 7. etape af Tour de France 1986. Jørgen V. Pedersen vandt 10. etape af Tour de France i 1985, og i 1986 kørte han fem dage i den gule førertrøje.
Jørgen V. Pedersen
Af /Ritzau Scanpix.
Jakob Piil (f. 1973) vinder 10. etape af Tour de France i 2003. Piil deltog i Tour de France i 2001, 2002, 2003 og 2004.
Jakob Piil
Af /Epa-Dpa/Ritzau Scanpix.

Første danske deltager i Tour de France var Christian Christensen i 1913; første dansker, der fuldførte, var Hans E. Andresen (1927-2013) i 1958, og første etapevinder var Mogens Frey i 1970. I alt har 63 forskellige danske ryttere deltaget i løbet gennem tiden (pr. 2025). Jakob Fuglsang er den dansker, der har deltaget flest gange i Tour de France.

Rytter Antal deltagelser År
Jakob Fuglsang 12 2010, 2011, 2013, 2014, 2016, 2015, 2017, 2018, 2019, 2021, 2022, 2024
Jesper Skibby 11 1987, 1989, 1990, 1991, 1992, 1993, 1994, 1995, 1996, 1997, 2000
Nicki Sørensen 10 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012
Bjarne Riis 9 1989, 1990, 1991, 1993, 1994, 1995, 1996, 1997, 1998
Michael Mørkøv 9 2012, 2014, 2016, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024
Bo Hamburger 8 1993, 1994, 1995, 1996, 1997, 1998, 1999, 2000
Lars Bak 8 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2019
Michael Valgren 8 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2025
Brian Holm 7 1987, 1989, 1990, 1991, 1992, 1993, 1996
Rolf Sørensen 7 1991, 1992, 1993, 1994, 1996, 1997, 2001
Christopher Juul-Jensen 7 2016, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024
Magnus Cort 7 2018, 2019, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025
Kim Andersen 6 1981, 1982, 1983, 1984, 1985, 1987
Søren Kragh Andersen 6 2018, 2019, 2020, 2021, 2023, 2024
Kasper Asgreen 6 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2025
Chris Anker Sørensen 5 2009, 2010, 2011, 2012, 2016
Søren Lilholt 5 1988, 1989, 1990, 1991, 1992
Mads Pedersen 5 2020, 2021, 2022, 2023, 2024
Jonas Vingegaard 5 2021, 2022, 2023, 2024, 2025
Brian Vandborg 4 2009, 2010, 2011, 2013
Jakob Piil 4 2001, 2002, 2003, 2004
Johnny Weltz 4 1988, 1990, 1991, 1992
Jørgen V. Pedersen 4 1985, 1986, 1987, 1988
Leif Mortensen 4 1971, 1972, 1973, 1974
Michael Rasmussen 4 2004, 2005, 2006, 2007
Per Pedersen 4 1989, 1991, 1992, 1993
John Carlsen 3 1989, 1990, 1991
Lars Michaelsen 3 1995, 1998, 1999
Michael Blaudzun 3 2000, 2001, 2003
Peter Meinert 3 1997, 1998, 1999
Mikkel Bjerg 3 2021, 2022, 2023
Casper Pedersen 3 2020, 2021, 2024
Anders Lund 2 1959, 1960
Jens Veggerby 2 1988, 1989
Matti Breschel 2 2010, 2016
Michael Sandstød 2 2000, 2002
Nicolaj Bo Larsen 2 2000, 2001
Bent Ole Retvig 2 1959, 1960
Mattias Skjelmose 2 2023, 2025
Allan Johansen 1 2000
Andreas Kron 1 2022
Arne K. Jonsson 1 2012
Bekim Christensen 1 2003
Christian Christensen 1 1913
Claus Michael Møller 1 2004
Eluf Dalgaard 1 1958
Frank Høj 1 2000
Fritz Ravn 1 1958
Hans E. Andresen 1 1958
Jesper Hansen 1 2018
Jesper Worre 1 1989
Jørgen Marcussen 1 1979
Kaj Allan Olsen 1 1958
Leif Hammel 1 1960
Mads Würtz Schmidt 1 2019
Mikkel Honoré 1 2022
Mogens Frey 1 1970
Niklas Eg 1 2020
Ole Ritter 1 1975
Per Bausager 1 1979
Anthon Charmig 1 2023
Jonas Gregaard 1 2023
Tobias Lund Andresen 1 2025

Bedste danske resultater i Tour de France

Jonas Vingegaard med kæresten Trine Marie Hansen og datteren Frida på Københavns Rådhus' balkon den 27. juli 2022, hvor han blev hyldet for sin Tour de France-sejr.
Jonas Vingegaard d. 27/7 2022.
Af /Ritzau Scanpix.

Bedste dansker i Touren var i mange år Leif Mortensen med en sjetteplads i 1971, indtil Bjarne Riis i 1993 blev nr. 5. To år efter kom Bjarne Riis på podiet som nr. 3, og i 1996 vandt Riis som første dansker løbet. Med hans resultater blev Touren for alvor et begreb for den danske offentlighed. Der skulle dog gå 25 år, inden der igen kom en dansker i top 3. Det skete, da Tour de France-debutanten Jonas Vingegaard (f. 1996) i 2021 sluttede som nr. 2 i løbet. Året efter vandt han. Vingegaard erobrede den gule førertrøje efter 11. etape og beholdt den resten af løbet. I 2023 gentog han bedriften.

Efter Bjarne Riis' dopingindrømmelse i maj 2007 slettede A.S.O. hans navn fra vinderlisten for 1996; denne beslutning blev imidlertid omgjort ca. et år senere.

I 2000 deltog det første danske firmahold, MemoryCard Jack & Jones, der senere samme år blev overtaget af Bjarne Riis. Flere års flotte resultater i Tour de France kulminerede i 2008, da holdet under navnet Team CSC-Saxo Bank opnåede den samlede sejr til holdets kaptajn, spanieren Carlos Sastre (f. 1975), samt sejren i løbets holdkonkurrence.

Danske top 10-placeringer i Tour de France

Jonas Vingegaard hyldes som vinder af Tour de France i 2023.
Jonas Vingegaard
Af /Ritzau Scanpix.
År Rytter Placering
1971 Leif Mortensen nr. 6
1993 Bjarne Riis nr. 5
1995 Bjarne Riis nr. 3
1996 Bjarne Riis nr. 1
1997 Bjarne Riis nr. 7
2005 Michael Rasmussen nr. 7
2013 Jakob Fuglsang nr. 7
2021 Jonas Vingegaard nr. 2
2022 Jonas Vingegaard nr. 1
2023 Jonas Vingegaard nr. 1
2024 Jonas Vingegaard nr. 2
2025 Jonas Vingegaard nr. 2

Offentliggørelse af Tour de France-ruten

Tour de France-ruten i 2000.

Rutekort 2000
Af .

Offentliggørelsen af det kommende års Tour de France-rute foregår traditionelt ved et pressemøde i Paris i oktober og er altid genstand for stor interesse. Fx er det afgørende, om der skal køres "med uret" (så Alperne nås før Pyrenæerne) eller omvendt. Rutekortet vist i denne artikel er fra 2000, hvor der kørtes "mod uret".

Derudover hæfter man sig især ved, hvor mange bjergetaper der er, hvilke berømte bjergtoppe der skal forceres, og hvor mange etaper og kilometer der skal køres som enkeltstart (på tid).

Bjergetaper i Tour de France

Bjergene inddeles i kategorier fra 1 til 4 med kategori 1 som den sværeste; desuden findes begrebet hors catégorie ('uden for kategori', HC) om de allersværeste, heriblandt Hautacam, Alpe d'Huez, Izoard, Courchevel og Ventoux. Sværhedsgraden bedømmes ud fra såvel stigningens længde som stigningsprocenten (hvor mange meter terrænet stiger inden for 100 meter).

I en række år var Alpe d'Huez kendt som det klassiske Tour de France-bjerg, men senere har også Hautacam i Pyrenæerne, hvor Bjarne Riis triumferede i 1996, fået en næsten mytisk status. Den etape, der er vist i denne artikel med højdeprofiler, ender netop på Hautacam, hvor det også i 2000 var Tourens samlede vinder, Lance Armstrong, der sejrede. På etapen er desuden indlagt to spurter (S).

Start og mål i Tour de France

Tour de France har altid haft mål i Paris, men det er ofte sket, at løbet er startet uden for Frankrig (første gang i 1954 i Amsterdam), ligesom det er almindeligt med afstikkere til nabolandene Italien, Schweiz, Spanien, Tyskland, Belgien mv. I 2024 sluttede løbet i Nice, da De Olympiske Lege blev holdt i Paris.

Borgmestre i Frankrig, og også uden for landets grænser, ønsker at få besøg af Touren og er også parate til at betale for det. Særlig attraktivt er det naturligvis at have en start eller et opløb, og vil man være vært for selve starten på løbet, må man regne med at skulle betale mange millioner for det. I 2022 blev løbets tre første etaper kørt i Danmark.

Sponsorer

Reklamekaravanen passerer tilskuere, der står klar med bæreposer til de eftertragtede sponsorgaver. Billedet er fra 2. etape af Tour de France i 2021.
Karavanen
Af /Ritzau Scanpix.

Der er mange penge involveret i Tour de France, og der er reklamer på alt det, der hører til afviklingen af løbet. Selve løbet har en eller flere hovedsponsorer, og desuden har hvert hold et antal sponsorer eller en ejer, hvis logo og reklamer især pryder rytternes tøj og holdets biler og busser.

Reklamekaravanen er et vigtigt element i løbet. Karavanen består af en række køretøjer, som kører ruten igennem nogle timer før cykelrytterne, og som smider reklamegaver ud til de ventende tilskuere. Sponsorbilerne kaster fx hatte, slik, merchandise og drikkevarer ud, og for mange tilskuere er karavanen en væsentlig del af oplevelsen.

Førertrøjer

Den gule førertrøje blev indført i 1919 og bæres af den til enhver tid førende rytter i det samlede klassement på tid.

I 1953 indførtes den grønne trøje til den førende rytter i klassementet på point (på basis af etapeplaceringerne samt indlagte spurter).

Bjergkonkurrencen, hvor den førende rytter kører i hvid trøje med røde prikker, blev indført i 1933. Derudover er der blandt andet en hold- og en ungdomskonkurrence.

Doping i Tour de France

Rekordholderen af sejre i Tour de France er amerikaneren Lance Armstrong, der syv gange oplevede at køre æresrunde på Champs-Élysées i Paris. Armstrongs dominans foranledigede pressen til i begyndelsen af 2000-tallet at døbe løbet Tour de Lance. Pga. doping blev Armstrong senere frataget alle syv sejre. Fotografi fra 2001.

Lance Armstrong
Af .

Løbet har siden slutningen af 1990'erne været sat i forbindelse med dopingmisbrug, og løbets arrangører har kæmpet ihærdigt for en genrejsning af løbets image.

I 1998 ramte den første alvorlige skandale, da en soignør fra Festina-teamet blev opdaget med store mængder dopingstoffer i sin holdbil, hvilket resulterede i hele holdets udelukkelse, inklusive de franske yndlinge Richard Virenque (f. 1969) og Christophe Moreau (f. 1971).

I 2006 måtte ni ryttere dagen før start udelukkes som følge af mistanke om bloddoping. Blandt dem var to af løbets absolutte favoritter, tyskeren Jan Ullrich og italieneren Ivan Basso. Amerikaneren Floyd Landis (f. 1975) vandt løbet dette år; imidlertid blev Landis ugen efter sin sejr afsløret i at have benyttet ulovlige præstationsfremmende præparater og anerkendes ikke længere som vinder.

I 2007 blev den danske rytter Michael Rasmussen på grund af dopingmistanke, men uden bevisligt misbrug, af sit hold taget ud af løbet efter 16. etape til Col d'Aubisque. Etapen var blevet vundet af Michael Rasmussen, der også bar løbets gule førertrøje. Den blev efterfølgende overtaget af spanieren Alberto Contador, der også vandt løbet, en sejr, han gentog i 2009 og 2010. Han blev dog siden frakendt sejren i 2010 på grund af en dopingdom, hvorefter løbets nr. 2, Andy Schleck (f. 1985) fra Luxembourg, blev erklæret for vinder.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig