Faktaboks

Tobias Lund Andresen
Født
20. august 2002, Tåstrup
Nationalitet
Dansk

Tobias Lund Andresen vinder 3. etape af PostNord Danmark Rundt den 16. august 2024.

Tobias Lund Andresen
Af /Ritzau Scanpix.

Tobias Lund Andresen er en dansk cykelrytter med speciale i massespurter. Han kørte tidligere for Team Picnic PostNL, men fra 2026 kører han for det franske hold Decathlon CMA CGM Team.

Lund Andresen markerede sig i 2020 med at vinde det danske juniormesterskab på landevej. Kort efter dominerede han totalt Visegrad 4 Juniors-etapeløbet i Ungarn, hvor han vandt alle fire etaper. Det blev i 2020 også til et junioreuropamesterskab i parløb sammen med Kasper Andersen (f. 2002). Året efter kom han til udviklingsafdelingen af det daværende Team DSM og sejrede blandt andet på en etape i det franske Tour de Bretagne. Fra 2023 har Andresen kørt på teamets WorldTour-afdeling.

I 2024 fik Tobias Lund Andresen et gennembrud med seks sejre, heriblandt to etaper i PostNord Danmark Rundt. Han deltog også i Giro d'Italia 2024.

Lund Andresen vandt den første danske sejr i 2025 i det australske Surf Coast Classic. Desuden var han blandt favoritterne til World Tour-løbet Copenhagen Sprint den 22. juni 2025, men måtte nøjes med en femteplads. Lund Andresen debuterede i Tour de France i 2025, hvor han endte som nr. 96.

Tobias Lund Andresens hold

  • 2028 Decathlon CMA CGM Team
  • 2027 Decathlon CMA CGM Team
  • 2026 Decathlon CMA CGM Team
  • 2025 Team Picnic PostNL
  • 2024 Team dsm-firmenich PostNL
  • 2023 Team dsm-firmenich
  • 2022 Development Team DSM
  • 2021 Development Team DSM

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig