Tyskland 1815-1918.
Af .

Den tilsyneladende paradoksale blanding af stormagtsambitioner og følelsen af at være isoleret "midt i Europa" sammen med alliancepartneren Østrig-Ungarn var baggrunden for, at den tyske regering efter attentatet i Sarajevo i juli 1914 gav dobbeltmonarkiet fuld opbakning til et ultimatum og en straffeaktion imod serberne uanset risikoen for en krig mod Rusland.

Trods uenighed om brug af militære eller diplomatiske midler var den militære ledelse og regeringen enige om, at en krig mod Rusland var uundgåelig på længere sigt. Tysklands manglende vilje til at lægge bånd på Østrig-Ungarn og Ententemagternes manglende vilje til at tøjle Rusland førte til den russiske mobilisering efter det østrig-ungarske angreb på Serbien.

Herefter kom den militære logik til at beherske situationen, og Tyskland erklærede Rusland krig den 1. august 1914 for at kunne realisere Alfred von Schlieffens plan om en tofrontskrig imod Frankrig og Rusland. Den 3. august erklærede Tyskland Frankrig krig, og som svar på den tyske indmarch i Belgien gik Storbritannien ind i krigen dagen efter.

Tyskland under 1. Verdenskrig 1914-1918

Hindenburg inspicerer under Slaget ved Tannenberg 23.-31.8.1914. Tv. general von Ludendorff.
Af .

Indenrigspolitisk førte 1. Verdenskrigs udbrud til en indre borgfred i Tyskland. Den fastlåste skyttegravskrig stillede store krav til krigsøkonomien, og i 1916 vedtog Rigsdagen den såkaldte Lov om hjælp til fædrelandet, som gav regeringen vidtrækkende muligheder med hensyn til mobilisering af arbejdskraft, indgreb i økonomien mv.

Uenighed om krigsmålene og om en eventuel demokratisering af samfundslivet efter krigen førte dog snart til store indenrigspolitiske spændinger.

Den egentlige magt lå efter 1916 hos den militære ledelse, hvis kompromisløse stræben efter en "sejrsfred" trods militær fremgang i krigens første år førte til en stadig mere håbløs militær og politisk situation.

Tyskland var ganske vist i foråret 1918 i stand til at påtvinge revolutionsregimet i Rusland Brest-Litovsk-freden, men indførelsen af den uindskrænkede ubådskrig havde året før ført USA ind i krigen på allieret side. I 1918 måtte den militære ledelse efter en sidste desperat offensiv erkende, at centralmagternes sammenbrud, den britiske blokade og revolutionær uro på hjemmefronten gjorde en våbenstilstand absolut nødvendig.

Under indtryk af den desperate situation dannedes samtidig en ny regering under ledelse af den moderate prins Max af Baden, som optog kontakt til socialdemokraterne og til de allierede med henblik på at få tilvejebragt en våbenstilstand og fred.

Novemberrevolutionen, som brød ud den 9. november 1918, og våbenstilstandsaftalen den 11. november 1918 blev indledningen til en periode med revolutionære omvæltninger.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig