Faktaboks

Viggo F. Møller

Viggo Frederik Møller

Født
24. april 1887, Odense
Død
25. marts 1955, København

Viggo F. Møller var en dansk forfatter og redaktør. Han begyndte som journalist, men gik i 1914 over i forsikringsbranchen.

Viggo F. Møllers forfatterskab

Ved siden af arbejdet i forsikringsbranchen var Viggo F. Møller en aktiv forfatter, der især er kendt for sin kortprosa, herunder bl.a. novellesamlingen Den excentriske Hverdag (1936). I dén og flere andre samlinger, især Forbrydere (1930), findes flere tidlige danske kriminalhistorier.

Møller redigerede (og finansierede delvis) tidsskriftet Vild Hvede (1930-1951), der som rugekasse for nye talenter var en forløber for Hvedekorn. Han skrev det første danske hørespil, Det tredie Glas, der blev opført i 1928.

I årene 1940-1942 var Viggo F. Møller gift med forfatteren Tove Ditlevsen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig