Wilhelm Furtwängler, 1886-1954, tysk dirigent, søn af Adolf Furtwängler. Efter en kort ansættelse i Mannheim, der etablerede ham som sit lands førende unge dirigent, kom han til Berlin, i hvis musikliv han fik afgørende betydning som leder af Berlinerfilharmonikerne (1922-45 og igen fra 1952). I 1922 begyndte også et langvarigt samarbejde med Wienerfilharmonikerne. Skønt erklæret modstander af naziregimet blev han udsat for en afnazificeringsproces, og i 1947 kunne han genoptage karrieren. I såvel koncertsale som operahuse skabte han store og uforglemmelige oplevelser med hovedvægten på orkestermusik af Beethoven, Brahms, Bruckner og Richard Strauss og på operaer af Mozart og Wagner (som han bl.a. dirigerede 1931-44 ved festspillene i Bayreuth, der genetableredes i 1951 med en Furtwängler-opførelse af Beethovens 9. symfoni). De mange radiotransmissioner, der er bevarede og nu genudgivet, viser mere end studieoptagelserne, at opførelsen af musik, han havde dirigeret mange gange, aldrig blev tom rutine.