Acetonuri er en betegnelse for øget mængde af ketonstoffet acetone i urinen. En generel betegnelse for øget mængde ketonstoffer i urinen er ketonuri. Acetonuri og andre former for ketonuri er tegn på ketose, hvor leverens produktion af acetone og andre ketonstoffer er øget. Dette ses hovedsageligt i tre forskellige situationer:
- ved mangel på hormonet insulin hos personer med diabetes
- efter langvarigt stort alkoholindtag
- ved faste eller meget lavt indtag af kulhydrater
Betydeligt øget produktion af acetone og andre ketonstoffer kan medføre, at blodet bliver surt (ketoacidose).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.