Beroligende midler er en fællesbetegnelse for lægemidler med beroligende (sederende) virkning. Mange beroligende midler har også en krampestillende (antikonvulsiv) virkning.

Faktaboks

Også kendt som

sedativer, sedativa (af latin sedativus 'beroligende', afledning af sedare 'bringe til at sidde', af sedes 'sæde')

Eksempler på beroligende midler

De mest kendte beroligende midler er benzodiazepiner, fx diazepam og oxazepam. Benzodiazepiner med kortvarig virkning klassificeres som sovemidler (hypnotika). Benzodiazepiner forstærker virkningen af GABA, der er det mest udbredte hæmmende signalstof (neurotransmitter) i centralnervesystemet. Nyere stoffer som zopiclon og zolpidem har anderledes kemisk sammensætning, men samme virkemekanisme. De kaldes også z-hypnotika.

Andre beroligende midler

Før benzodiazepiner blev introduceret, var barbiturater de mest anvendte sedativer. Mange andre lægemidler, bl.a. førstegenerationsantihistaminer, tricykliske antidepressiver og antipsykotika, har en søvndyssende (sedativ) effekt i tillæg til andre hovedvirkninger. Den søvndyssende virkning skyldes sandsynligvis en hæmmende virkning på forskellige receptorer i centralnervesystemet.

Bivirkninger

Ofte har benzodiazepiner uønskede bivirkninger. Den største udfordring ved beroligende midler er risikoen for overforbrug og afhængighed. Til personer, der har høj risiko for at udvikle afhængighed, anbefales sovemidler af antihistamintyper i stedet for benzodiazepiner.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig