Binyren består af en marv (medulla) og en bark (cortex). Binyremarven producerer adrenalin og noradrenalin, mens binyrebarken producerer aldosteron, kortisol og androgene steroider.
Binyrekræft er kræft, der vokser ud fra binyrerne og kan både udgå fra binyrens marv og bark. Både godartede tumorer og kræftsvulster i binyrerne kan producere hormoner, men de fleste gør det ikke.
cancer glandulae suprarenalis
Binyrekræft opstået i binyren, såkaldt primær binyrekræft, er sjælden. Spredning (metastaser) til binyrerne af kræft opstået andre steder i kroppen, fx fra en svulst i lungen (lungekræft), er markant hyppigere.
Der forekommer ca. 25 tilfælde af binyrebarkkræft om året i Danmark, hyppigst hos børn under 5 år eller yngre voksne i 30-40-årsalderen.
Kræftsvulster, der vokser ud fra binyrebarken, udgår fra epithelceller, og svulsttypen kaldes adrenokorticalt karcinom. Godartede tumorer i binyrerne af typen adenomer er langt hyppigere.
I ⅓ af kræfttilfældene producerer svulsterne hormoner, bl.a. kortisol, som kan medføre Cushings syndrom med ændring af fedtfordeling og udvikling af diabetes mellitus, måneansigt og forhøjet blodtryk. Hormonet aldosteron medfører hyperaldosteronisme også kaldet Conns syndrom, som viser sig ved forhøjet blodtryk og elektrolytforstyrrelser. Produktion af kønshormon i denne sammenhæng kan medvirke til ændring af kønskarakteristika især hos børn.
Tumorer, der vokser ud fra binyremarven, er fæokromocytomer, som er en neuroendokrin tumor. De forekommer hos ca. 25 danskere om året i alle aldersgrupper. Kun 5 procent er ondartede (maligne).
Paragangliomer, som er sjældne svulster, der udgår fra hormonproducerende celler i sympatiske ganglier og ikke fra binyrerne, er tæt beslægtede med fæokromocytomer, da de indeholder samme celletype og kan producere samme hormoner.
Tumorer i binyrerne giver sjældent symptomer, medmindre der er øget produktion af hormoner. Disse tumorer opdages som regel tilfældigt ved udredning af en anden årsag. Tilfældigt påviste tumorer betegnes incidentalomer. Kræftsvulster kan give smerter eller almene symptomer. I nogle tilfælde af binyrekræft ses blod i urinen, hvis svulsten er vokset ind i urinvejene.
De neuroendokrine tumorer, fæokromocytomer og paragangliomer kan, både ved god- og ondartede svulster, forårsage hormonproduktion med svære symptomer. Disse tumorer producerer ofte stresshormoner (katekolaminer) og viser sig ved forhøjet blodtryk, hjertebanken, svedtendens, hovedpine, uro og forøget udskillelse af katekolaminer i urinen. Ved operation eller af ukendt årsag kan der udløses hypertensiv krise, som er en livstruende tilstand med svært forhøjet blodtryk, som ubehandlet kan føre til akutte skader på hjerte, nyrer eller hjerne.
I sjældne tilfælde giver metastaser til binyrerne medføre mangel på de hormoner, som produceres i binyrebarken, også kaldet binyrebarkinsufficiens eller Addisons sygdom.
Oftest er tilfældigt påviste tumorer i binyrerne ufarlige og kræver ikke behandling. Hvis der er mistanke om, at svulsten er hormonproducerende eller ondartet, udredes personen med hormonanalyser og scanninger. Hvis en binyretumor er påvist ved udredning af anden kræftsygdom, skal det vurderes, om det kan være en metastase.
De radiologiske metoder, der er bedst til vurdering af læsioner i binyrerne, er MR-scanning eller CT-scanning uden kontrast. Form, størrelse, indre struktur og afgrænsning mod omgivelserne vurderes, kombineret med analyser af en række hormoner og deres nedbrydningsprodukter i blod og urin. Udbredelsen af sygdommen ved paragangliom og fæokromocytom kan vurderes ved scanning med radioaktivt sporstof.
Den endelige diagnose stilles ved histopatologisk undersøgelse af tumoren efter operativ fjernelse. Det er sjældent aktuelt med biopsi, fordi det ved binyretumorer oftest er nødvendigt at fjerne hele tumoren for at skelne mellem en godartet og ondartet tumor.
Behandling af binyrekræft er først og fremmest fuldstændig kirurgisk fjernelse af den ramte binyre. Operationen kan udføres med kikkertkirurgi, såfremt tumoren ikke er for stor. Operativ behandling overvejes også, hvis tumoren har spredt sig. I nogle tilfælde overvejes tillægsbehandling med kemoterapi eller strålebehandling. Det kan også være aktuelt med hormonhæmmende behandling.
Prognosen afhænger af, hvor udbredt sygdommen er på diagnosetidspunktet. Hvis en ondartet tumor er begrænset til binyren og kan fjernes fuldstændigt, vil omkring halvdelen af personerne helbredes. Ved mere lokalavanceret sygdom overlever kun 5–10 procent af patienterne fem år. Samlet set er chancen for fem års overlevelse fra diagnosetidspunktet for alle personer med binyrebarkkræft kun 10–35 procent. Det skyldes, at sygdommen ofte er fremskreden, når den opdages.
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.