Brystkirtel er en kirtel, som ernærer deres spæde afkom med kirtelsekret (mælk), hvis sammensætning dækker barnets ernæringsbehov. Kirtlerne anlægges i fosterlivet som hudkirtler langs de to såkaldte mælkelister, som strækker sig ned over kroppens forside mellem for- og baglemmerne. Hos mennesket anlægges to brystkirtler, men overtallige brystkirtler kan undertiden ses, oftest som en ekstra brystvorte opad mod armhulen.
glandula mammaria
Anlægget til menneskets brystkirtel er ved fødslen ens hos de to køn og består af brystvorten, hvorfra 15-20 små anlæg til udførselsgange strækker sig ned i underhuden. Hos manden sker der ingen videre udvikling, men hos piger udvikles ved puberteten yderligere forgreninger af gangsystemet, stimuleret af æggestokkenes (ovariernes) produktion af østrogenhormoner; forstadier til kirtelendestykker med mælkeproducerende celler anlægges, men færdigudvikles først under graviditet og tilbagedannes atter ved amningens ophør. Uden for perioder med graviditet og amning består brystkirtlen således kun af udførselsgangsystemet med omgivende bindevæv. Det er ligeledes østrogener, der stimulerer udviklingen af fedtvævet omkring brystkirtlen. Udviklingen af kirtelendestykker stimuleres især af hormonet progesteron, og den større produktion af dette hen mod menstruationstidspunktet fremkalder hos nogle kvinder en forbigående spænding og ømhed i kirtelvævet.
Under graviditet vil den stærkt øgede produktion af såvel østrogen som progesteron bevirke yderligere vækst og forgrening af udførselsgangene samt udvikling af sekretoriske kirtelendestykker. Disse producerer under graviditetens sidste del råmælk (kolostrum), som bl.a. har et stort indhold af antistoffer (især af IgA-typen), der kan styrke det spædbarnets immunforsvar i de første kritiske måneder. Straks efter fødslen stiger produktionen af prolaktin hos moderen. Dette hormon er stimulus for mælkeproduktionen. Når barnet sutter på brystvorten, stimuleres sekretionen af prolaktin samt af hormonet oxytocin, som udløser en hurtig sammentrækning af en særlig type muskelceller (myoepithelialceller), som ligger omkring kirtelendestykkerne og udførselsgangene, der er udvidet til et mælkereservoir lige under brystvorten.
Den store mængde østrogen, som dannes i moderkagen, bevirker også en forbigående udvikling af fosterets brystkirtelanlæg, som i en kort tid efter fødslen kan producere lidt sekret ("heksemælk").
Efter overgangsalderen, hvor ovariernes hormonproduktion hurtigt aftager, tilbagedannes kirtelvævet og efterhånden også det omkringliggende fedtvæv.
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.