Kemisk struktur af chlorpromazin
Licens: CC BY SA 3.0

Chlorpromazin er et derivat af phenotiazin, der dæmper psykotiske symptomer, fx vrangforestillinger ved skizofreni. Lægemidlet regnes som et førstegenerations-højdosisantipsykotika, fordi det skal gives i høje doser for at opnå virkning.

Faktaboks

Også kendt som

klorpromazin

Virkning

Virkningen af chlorpromazin skyldes hovedsageligt, at det hæmmer effekten af dopamin ved at binde sig til dopaminerge D2-receptorer i hjernen. Dopamin bidrager normalt til at regulere funktioner som belønning, motivation, motorik og produktion af prolaktin. En psykose antages at opstå pga. en ubalance af dopamin i nogle dele af hjernen. Ved at blokere dopamin-D2-receptorer dæmpes den dopaminerge hyperaktivitet i hjernen. Det dæmper symptomerne ved psykose, fx vrangforestillinger, hallucinationer og tankeforstyrrelser.

Effekt på andre signalstoffer

Dopamin er ikke det eneste signalstof (neurotransmitter), som chlorpromazin virker på. Chlorpromazin påvirker også andre funktioner i kroppen ved at påvirke signalstoffer, der regulerer appetit, sammentrækning af glat muskulatur, spytdannelse og blodtryk. Bivirkninger kan derfor stamme fra påvirkningen af dopamin eller andre signalstoffer.

Bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger er mundtørhed, svimmelhed, hjerterytmeforstyrrelser og vægtøgning. Mere sjældne bivirkninger inkluderer blodtryksfald, rastløshed og parkinsonisme. Andengenerations-antipsykotika anvendes nu oftere, da det indebærer lavere risiko for alvorlige bivirkninger.

Historien bag chlorpromazin

Chlorpromazin blev produceret første gang i 1950 af Paul Charpentier i Rhône-Poulencs laboratorier. Det var det første effektive antipsykotikum, der blev syntetiseret, og det indledte den første bølge af antipsykotika. Senere kom der flere typer antipsykotika, hvilket gav flere alternativer til behandling af diverse psykiske lidelser. Chlorpromazin anvendes ikke længere pga. alvorlige bivirkninger.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig