cordon sanitaire

I 1500-tallet forsøgte myndigheder i Sydeuropa at hindre pesten fra at sprede sig ved at afbryde samkvem mellem en befængt egn og dens omgivelser, hvor sygdommen ikke var brudt ud endnu. Militæret blev sat ind for at få karantænen overholdt. I de følgende århundreder spredte metoden sig til andre dele af Europa og den øvrige verden.

Efter 1. verdenskrig opstod flere nye stater i områder, som tidligere havde tilhørt Rusland, Tyskland eller Østrig-Ungarn. Mange af dem udgjorde tilsammen en kæde fra Finland i nord til Rumænien i syd. Rumænien havde ganske vist eksisteret inden krigen, men voksede kraftigt med Parisfredsaftalerne. Disse stater blev i Vesteuropa set som en bufferzone, der skulle forhindre spredning af bolsjevismen mod vest. Frankrig forsøgte at danne alliancer med disse stater mod sin gamle fjende Tyskland.

I 1939 delte Tyskland og Sovjetunionen i tillægsprotokollen til Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt landene i cordon sanitaire imellem sig. Efter 2. verdenskrig beholdt Sovjetunionen sin del af byttet.

I visse landes indenrigspolitik anvendes begreber som cordon sanitaire eller brandmur (på tysk Brandmauer) om en overenskomst mellem demokratiske partier. Denne form for cordon sanitaire udelukker samarbejde med partier på det yderste højre eller yderste venstre.

• geopolitik
• karantæne
• politisk geografi
• randstaterne
• Parisfredsaftalerne 1919-20