Ekko er tilbagekastning af en lyd, således at den tydeligt kan skelnes fra den udsendte.
Ekko forekommer fx, når man taler mod en væg, et skovbryn eller en bjergside i mere end ca. 15 meters afstand, svarende til at ekkoet kommer mindst 1/10 sekund efter lyden blev udsendt. I naturen forekommer ekko bl.a. i forbindelse med tordenvejr.
Fænomenet bruges til måling af havdybder; se dybdemåler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.