eksponering (arbejdsmiljø)

Eksempler på eksponering kunne være:

• Den ydre påvirkning fra kemiske, biologiske, fysiske, ergonomiske, organisatoriske eller psykosociale faktorer.
• Hvad en arbejdstager, i enkeltstående tilfælde såvel som akkumulerende, udsættes for i arbejdssammenhæng; ofte med fokus på potentielt skadelige påvirkninger og effekter.
• Den mængde af et stof eller en påvirkning et individ udsættes for (ekstern dosis) eller har optaget (intern dosis).

Viden om sammenhæng mellem eksponering og sundhedseffekter har betydning i arbejdet med at forebygge sygdom og skade, og forskningen har efterhånden kortlagt en lang række associationer mellem forskellige arbejdsmiljøeksponeringer og helbredsmæssige udfald.

Optagelse af eksponeringen kan ske gennem hud eller slimhinder, ved indånding eller fra tarmkanalen. Hvor meget der optages, afhænger af mængden og tiden, man er eksponeret. Eksponeringen kan klassisk være kemisk eller biologisk, men i høj grad også psykosocial eller fysisk, for eksempel eksponering for gentagne tunge løft, dårlig ledelse eller manglende medbestemmelse og indflydelse i arbejdet.

Måden en eksponering beskrives på afhænger af, hvad det drejer sig om, vores viden om eksponeringen og tilgængelige måle- og kortlægningsmetoder. For eksempel måles støj i decibel (dB), lys i lux, ioniserende stråling i gray (Gy), flygtige stoffer som gasser og opløsningsmidler i mg/m³ eller ppm (parts per million), partikler eller støv i mg/m³ og flydende stoffer i mg/l.

Ikke al eksponering kan beskrives kvantitativt. Ergonomiske, organisatoriske og psykosociale påvirkninger beskrives ofte gennem spørgeskemaer, observationer eller arbejdsmiljøvurderinger.

Langvarig eller gentagen eksponering kan føre til både akutte og kroniske helbredseffekter. Arbejdsrelaterede sygdomme kan skyldes en enkelt dominerende påvirkning, men ofte er det kombinationer af fysiske, kemiske og psykosociale faktorer, der giver øget risiko for sygdom eller ulykker. Et velfungerende arbejdsmiljø med fokus på forebyggelse, kan derfor tage udgangspunkt i nedenstående tilgang:

• Identifikation og vurdering af eksponeringer.
• Måling og dokumentation af eksponeringsniveauer samt deres alvorlighed.
• Valg af organisatoriske, tekniske eller personlige forebyggelsestiltag.
• Kontrol og opfølgning af handleplan.

På Arbejdstilsynets og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside kan man finde en række bekendtgørelser og materialer, som understreger, at forebyggelse af eksponering er arbejdsgivers ansvar og særligt bør ske gennem organisatoriske tiltag.

Arbejdstilsynet har udgivet en oversigt over en række tiltags- og grænseværdier som henviser til øvre grænser, eller grænseværdier, for hvor stor dosis man kan udsættes for i løbet af en 8-timers arbejdsdag, 15 minutter (korttidsværdi), eller loftværdi, hvis det er et niveau, man ikke må overskride.

• arbejdsmedicin
• arbejdsmiljø
• ergonomi
• grænseværdi for arbejdsmiljø

• Arbejdstilsynets hjemmeside