føtalt alkoholsyndrom

Det anslås, at der i Danmark årligt fødes 100-150 børn, som er mere eller mindre påvirket af deres mors alkoholforbrug under graviditeten.

Gravide kvinder, som indtager mere end fire genstande (40 g alkohol) pr. dag, har stor risiko for at føde børn med syndromet. Fosteret kan ikke omsætte alkohol og har samme promille i vævene, som moderen har i blodet.

Der er formentligt tale om et dosis-response forhold, dvs. at et større forbrug medfører en større risiko og alvorligere skader. Det er muligvis også mere risikabelt at drikke meget på en gang i forhold til at fordele det over flere gange.

Fosteret kan blive svært væksthæmmet. Væksthæmningen rammer også hjernen og resultatet kan blive forsinket psykomotorisk udvikling, skoleproblemer og psykiske problemer.

Der er også ofte mindre misdannelser, især nogle karakteristiske ansigtstræk, som dog fortager sig delvist i løbet af barndommen.

Som en medicinsk diagnose defineres føtalt alkoholsyndrom ved en klinisk undersøgelse, dvs. ved en undersøgelse af en læge, men også børn som ikke opfylder kriterierne for diagnosen kan være alkoholskadede på langt sigt.

Et dansk studie af alle fødte børn i årene 1996 til 2018 viste at i 0,4 % af tilfældene, har mor eller barn en diagnose relateret til alkoholforbrug i graviditeten eller indtil 1 år før. For disse børn var risikoen for lav fødselsvægt øget med ca. 5 % og risikoen for forsinket udvikling med 4 %.

Aristoteles skrev, at fordrukne kvinder føder børn, der er lige så sløve og slappe som mødrene selv. I 1700-tallet beskrev engelske læger syndromet hos en gruppe børn fra Londons slumkvarter, men syndromet blev atter glemt og først genopdaget midt i 1900-tallet.

Der kan ikke angives nogen sikker nedre grænse for alkoholforbrug under graviditet, så Sundhedsstyrelsens anbefaling er helt at undgå alkohol under graviditet.

• alkoholiske organforandringer
• alkohol
• alkoholproblem