for tidligt født barn

Moderat tidlig fødte børns gestationsalder er 32+0 til 36+6. Ca. 5 % af alle nyfødte børn er i denne gruppe. Deres risiko for alvorlige problemer efter fødslen er lille.

Meget tidligt fødte børns gestationsalder er 28+0 til 31+6. Ca. 0,7 % af alle børn er i denne gruppe. De har betydelig risiko for at få brug for hjælp til vejrtrækningen og til at spise, men deres risiko for at dø er mindre en 1 %.

Ekstremt tidligt fødte børns gestationsalder er mindre end 28+0. Der er ingen nedre grænse, men det mest for tidligt fødte barn, der har overlevet i Danmark indtil nu, har været 22 uger og nogle dage. Ca. 0,3 % af alle nyfødte børn er i denne gruppe.

De fleste af de ekstremt tidligt fødte børn får brug for intensiv behandling efter fødslen, og behandlingen er centraliseret til fire hospitaler. Det forsøges så vidt muligt altid at få moderen overflyttet til et specialiseret hospital før fødslen. Børnenes risiko for er dø er ca. 40 %, men gestationsalderen betyder meget. Nogle uger efter fødslen kan børnene tit overflyttes til et hospital tættere på hjemmet, men kan sjældent komme hjem før fire uger før deres forventede fødselsdato.

Umiddelbart ved fødslen kan det på barnets ydre ses, at det er født for tidligt og ikke har de vanlige fuldbårenhedstegn. Det er lille og vejer ofte under 2500 g. Det er også mere eller mindre umodent (præmaturt). Hovedet er forholdsvis stort, lemmerne er lange med lille muskelfylde. Fedtlaget i underhuden er tyndt. Huden er tynd, og de små blodkar kan ses gennem huden. Der er kun lidt fosterfedt, og fine dun over hele kroppen. Neglene er korte og bløde, håret silkeagtigt, ørerne bløde pga. uudviklet brusk.

Barnet bevæger sig også anderledes end fuldbårne (mature) børn; det er tilbøjeligt til at strække arme og ben ud (Moro-refleksen), når det bliver forstyrret, og kan derefter have svært ved at falde til ro igen. Det præmature barn har også svært ved at holde sig vågent og opmærksomt og kan ikke sutte kraftigt eller længe.

De indre organer er umodne, når et barn fødes for tidligt, og dette kan især give problemer ift. lungerne. De fine, yderste forgreninger af bronkierne, lungeblærerne (alveolerne), er ikke færdigudviklede, og der er endnu ikke dannet tilstrækkeligt af det overfladeaktive stof (surfaktant), der normalt modvirker, at lungerne falder sammen. Da et præmaturt barn desuden har svage muskler, og åndedrætscentret i hjernestammen er umodent, kan dette betyde, at barnets vejrtrækning bliver utilstrækkelig. Umoden funktion af maven og tarmen, nyrerne, stofskiftet og immunsystemet betyder også, at disse børn må passes særligt omhyggeligt og nænsomt den første tid efter fødslen, og at de let kan få brug for lægelig behandling af komplikationer.

Moderat præmature børn (født 3-8 uger for tidligt) klarer sig oftest med hyppige måltider, eventuelt givet med sonde, som er en tynd plastikslange, der går gennem munden og ned i mavesækken. De får desuden ofte CPAP-behandling, som er et kontinuerligt overtryk i luftvejene, der gives med en lidt tykkere plastikslange i næsen, for at støtte vejrtrækningen.

Meget præmature børn (født 9-12 uger for tidligt) må oftest have tilskud af sukker-saltvand og måske kunstig ernæring i et drop, dvs. gennem en tynd plastikslange i et blodkar. Hvis barnets vejrtrækning bliver utilstrækkelig, kan iltbehandlingen suppleres med kunstig surfaktant og/eller respiratorbehandling. Ved mistanke om infektion med bakterier behandles med antibiotika, og ved blodmangel gives blodtransfusion. Præmature børn kan have behov for en sådan intensiv behandling i flere omgange og måske i længere tid.

Påvisning af en hjerneskade hos et meget lille og sygt barn kan føre til en beslutning om at indstille intensiv behandling. Ligeledes kan en samlet vurdering ved fødslen føre til, at forsøg på livsunderstøttende behandling helt undlades.

Problemer med koncentration, indlæring, socialisering og motorik viser sig tydeligst omkring skolestarten. Op til 20-30 procent af for tidligt fødte børn får sådanne problemer. Der er kun lidt viden om, hvordan det går disse børn på langt sigt. Enkelte skandinaviske undersøgelser tyder på, at børnene kommer godt ind i voksenlivet.