neonatologi

En af Europas første selvstændige afdelinger for neonatologi blev oprettet på Rigshospitalet i 1964 af den danske professor i pædiatri Bent Friis-Hansen. I Odense stod overlæge Jens Kamper (født 1940) for etableringen af et neonatalafsnit i børneafdelingen i 1978. I Aarhus var neonatologien en del af fødselsstiftelsen under ansvar af pædiateren Erling Nathan (1935-2018) fra 1988 og blev først integreret i pædiatrisk afdeling, da Skejby Sygehus blev åbnet i 1996.

Neonatologien dækker alle organsystemer og en del problemer kræver kirurgisk behandling. Neonatologien kræver derfor et bredt fagligt samarbejde med læger, der har andre specialer end neonatologi.

Hvor det tidligere kun var barnet, der var indlagt på hospitalet, er det nu normalt muligt for en af forældrene at overnatte og dermed være til stede det meste af tiden. Målet for den moderne neonatalsygepleje er at inddrage forældrene mest muligt både i den praktiske pleje og i observationen af barnets behov. Baggrunden er, at forældrene skal støttes i, at deres omsorgsevne for det indlagte barn udvikles, så udskrivelsen til hjemmet kan blive tryg. Det kaldes familiecentreret behandling og pleje.

Sygeplejen er særligt vigtig i neonatologien, da syge nyfødte børn, og især tidligt fødte børn, er afhængige af skånsom og effektiv pleje døgnet gennem. Nyfødte børns symptomer på sygdom kan være diskrete, og komplikationer kan udvikle sig hurtigt. Det er begrænset, hvor mange blodprøver der kan tages fra en nyfødt, og berøring være forstyrrende, så omhyggelig og kompetent observation er en nødvendig del af plejen.