Fritænker, (oversat fra eng. freethinker), På engelsk optrådte ordet første gang i slutningen af 1600-t.; på dansk er det brugt af bl.a. Holberg og Fr. Eilschov. Oprindelig var en fritænker en tilhænger af deismen; fx skrev Anthony Collins i A Discourse of Free-Thinking (1713, En afhandling om fritænkning), at uvidenhed er kilde til ateisme, og fritænkning er en kur mod denne. Senere er ordet hovedsagelig blevet brugt om ateister.