Hypovolæmi er nedsat cirkulerende blodvolumen på grund af blødning eller andet tab af væske fra ekstracellulærvæsken. Ved moderat til alvorlig hypovolæmi nedsættes tilbagestrømningen af blod til hjertet, hvilket medfører, at hjertets evne til at opretholde et tilstrækkeligt minutvolumen påvirkes negativt. Dette kan bidrage til udvikling af kredsløbssvigt.

Faktaboks

Etymologi
Ordet hypovolæmi kommer af græsk hypo 'under, for lidt' og haima 'blod'

Baggrund

Væsken uden for cellerne kaldes ekstracellulærvæsken og består af blodplasma samt vævsvæske, mens den intracellulære væske findes inden i cellerne.
Kropsvæsker
Af /Created in BioRender.com.

Hypovolæmi og dehydrering er to forskellige tilstande. Hypovolæmi betegner for lavt cirkulerende blodvolumen, mens dehydrering betegner et vandtab. Alvorlig dehydrering kan medføre, at personen udvikler hypovolæmi, men personer kan også være hypovolæmiske uden at være dehydrerede, eksempelvis ved større blødninger. Omkring 60 % af vægten hos mænd og 50-55 % af vægten hos kvinder består af vand. Af dette er omkring 1/3 af vandet fordelt uden for cellerne (i ekstracellulærvæsken), og 2/3 af vandet er fordelt inde i cellerne (i intracellulærvæsken). Af vandet fordelt i ekstracellulærvæsken vil cirka 1/4 af vandet være i blodet og cirka 3/4 være fordelt i mellemrummet mellem kroppens celler (interstitiet).

Årsager til hypovolæmi

Hypovolæmi opstår som regel, fordi personen enten har et blodtab, enten internt i kroppen eller ud af kroppen, eller taber ekstracellulærvæske på anden vis.

Årsager kan være tab af væske ved opkast eller diarré og fra sårfladerne ved større forbrændinger. Der kan også tabes ekstracellulærvæske ved ophobning af væske i tarmen på grund af tarmslyng. Disse tab er såkaldte isoosmotiske tab, idet både vand og elektrolytter tabes samtidig, i modsætning til ved mere typisk dehydrering med tab af vand både fra intracellulærrummet og ekstracellulærrummet. Ved alvorlig blodforgiftning (sepsis) kan der også udvikles hypovolæmi på grund af mere komplicerede sygdomsmekanismer.

Vand kan mobiliseres fra intracellulærvæsken til ekstracellulærvæsken ved hypovolæmi, men denne proces går langsomt og vil ikke akut kunne kompensere for tab af væske fra ekstracellulærrummet eller for blodtab. Sådanne isoosmotiske tab vil derfor meget hurtigere kunne medføre påvirkning af det cirkulerende blodvolumen og føre til cirkulationssvigt. Dehydrering kan ligeledes føre til hypovolæmi.

Symptomer

Symptomer ved hypovolæmi afhænger af graden af kredsløbssvigt og betegnes nogle gange som hypovolæmisk chok. Et typisk symptom vil være påvirket bevidsthedstilstand og generel utilpashed. Ved undersøgelser vil der kunne observeres hurtig hjertefrekvens (takykardi), lavt blodtryk (hypotension), kold hud på hænder og fødder og lille urinproduktion (oliguri). Disse tegn afspejler kompensationsmekanismer, som kroppen udfører for at opretholde en tilstrækkelig blodgennemstrømning af vitale indre organer som hjerte, hjerne, lunger, nyrer, lever og tarmsystem.

Behandling af hypovolæmi

Behandling består af tilførsel af væske, normalt intravenøst ved hjælp af en infusion. Ved større blodtab foretages der blodoverføring (blodtransfusion) hvis dette er tilgængeligt, men tilførsel af væske vil også kortvarigt kunne forbedre blodcirkulationen, hvis blod ikke er umiddelbart tilgængeligt.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig