idéhistorie

Idéhistorie er studiet af alle de måder, hvorpå folk historisk har sat ord på verden. Det er studiet af alle de forestillinger, man har gjort sig af, hvem vi er som mennesker: hvorfor vi er på planeten, fødsel og død, naturen og dens relation til os, det synlige og det usynlige, guder, djævle og andre væsener, seksualitet, krig, køn, såvel som hvem man skal adlyde, og hvad man bør gøre. De og alle andre idéer om livet og vores plads i samfundet, i verden og i kosmos udgør idéhistoriens fokusområde.

Der har altid været forskere, forfattere og andre, der har tænkt over vores idéers foranderlighed. Hvorfor har vi den slags guder, mens dem derovre har nogle andre? Hvorfor tænkte vi tidligere anderledes, f.eks. om styreform, kønsroller, gud eller andet? Selv om idéer og forestillinger har en tendens til at synes naturlige og sande for dem, der har dem, så ved vi også, at de herskende og gældende idéer skifter over tid.

Idéhistorie som forskningsfelt er den systematiske undersøgelse af, hvordan idéer opstår, etablerer sig som sande, udfordres, forandres og til tider forsvinder. Det er også studiet af alle de idéer, der aldrig vandt, men som nogen engang et sted troede på som sande, retfærdige eller nødvendige.

I de senere årtier er den idéhistoriske forskning gået fra at være primært interesseret i, hvad de intellektuelle beskæftigede sig med på et givent tidspunkt, dvs. et ret smalt udsnit af en befolkning og dens interesser, ofte reduceret til magtfulde eller højtuddannede mænd i Vesten, til nu i stigende grad at være optaget af, hvordan alle mulige mennesker i mange forskellige slags situationer producerer idéer og forestillinger om, hvem de selv og andre er. Som formanden for Society for US Intellectual History, Andrew Hartman, sagde i et interview i 2011: ”Vi ønsker stadig at tale om idéer, men vi ser nu idéer overalt.”

Opkomst og historie

Som universitetsfag opstod idéhistorie i USA, da den amerikanske filosof Arthur Lovejoy oprettede The History of Ideas Club i 1923 og i 1940 tidsskriftet Journal of the History of Ideas, der stadig er et af feltets toneangivende tidsskrifter. Samtidig blev der i Sverige lanceret et idéhistorisk tidsskrift i 1936, Lychnos, der også stadig findes, og den første lærestol i idéhistorie blev oprettet i 1933 ved universitetet i Uppsala.

Begge steder var det en reaktion på den tiltagende specialisering og opdeling af videnskaberne, der dels gjorde, at de fik stadigt sværere ved at tale sammen på tværs af deres specialisering, og dels at de enkelte fag mistede interessen for deres egen forhistorie. Idéhistorie opstod altså som et tværfagligt og dannelses-orienteret forum, der skulle sikre et fortsat fokus på vidensfelternes historie. Siden er idéhistorie blevet oprettet som fag eller som institut på universiteter i først USA og Europa, men nu i stigende grad også i resten af verden med især væsentlige kinesiske, afrikanske og latinamerikanske centre.

I Danmark opstod idéhistorie som selvstændigt institut på Aarhus Universitet i 1967. I årene op til var der ligesom med de amerikanske og svenske fortilfælde en diskussion om dannelse, videnskabernes specialisering og historisk bevidsthed. Der var planer om at oprette idéhistorie som fag i gymnasiet, og derfor udkom bogen De europæiske idéers historie i 1962 som grundbog. Bogen blev givet til alle nye gymnasieelever i perioden 1962-1988. Idéhistorie blev aldrig et selvstændigt fag på gymnasiet, men er nu del af HTX.

Til gengæld oprettede man altså idéhistorie som universitetsfag på Aarhus Universitet med teologen Johannes Sløk i spidsen, der også var medforfatter på den nævnte bog. De første år var instituttet hjemsted for kapitallogik og marxistiske samfundsteorier, men fra midten af 1980'erne blev det mere pluralistisk. I dag er Idéhistorie del af Afdeling for Filosofi og Idéhistorie på Arts-fakultetet på Aarhus universitet med selvstændig bachelor- og kandidatuddannelse.

Idéhistoriske metoder

Der findes ikke én idéhistorisk metode eller tilgang, som alle bruger, men der er en række tilgange, som mange idéhistoriske forskere bruger:

Intellektuel historie

Intellektuel historie kaldes også Cambridgeskolen, hvis vigtigste forsker er Quentin Skinner. Den er optaget af, hvordan tekster kan læses som direkte eller indirekte svar på andre tekster. Her spørger man, hvad det var, forfatteren ville med sin tekst, dvs. hvad var den et svar på eller intervention i. Det handler om "idéer i brug" af konkrete aktører i bestemte historiske situationer, og idéhistorikeren forsøger at rekonstruere den sammenhæng – den kontekst – som teksten indgår i og reagerer på.

Diskursanalyse

Diskursanalyse associeres ofte med Michel Foucault. Den identificerer opkomsten af specifikke diskursive praksisser (f.eks. pædagogikken eller seksualvidenskaben), samt hvilke praksisser og institutioner der knytter an til dem, og så spørges der til, hvilke problematikker denne vidensproduktion søger at adressere. Hvilket problem er det f.eks., opkomsten af seksualvidenskaben eller psykiatrien ønsker at adressere? Og hvordan producerer den diskurs så forestillinger f.eks. om "den perverse" eller "den skizofrene"?

Begrebshistorie

Begrebshistorie associeres ofte med Reinhart Koselleck (1923-2006) er optaget af særligt vigtige grundbegreber som f.eks. natur, stat, menneske, frihed, skønhed. Disse grundbegrebers opkomst og udbredelse undersøges dernæst dels i egen ret og dels som symptom eller tegn på den tid, de opstår i eller senere genformuleres i. Det kunne f.eks. være frihedsbegrebet, der under Den Franske Revolution fik en helt anden betydning end tidligere, hvilket kan ses som et tegn på, at samfundet og dets grundlæggende måde at tænke over sig selv på har ændret sig.

Andre tilgange

Der findes også en række andre tilgange, der har særlig fokus på f.eks. ideologier, på mentalitet (dvs. samfundets mest generelle forestillinger og sig selv, f.eks. idéen om at være moderne) og på bredere kulturelle produktioner som f.eks. malerier, bygninger, musik, men også populærkultur og omgangsformer.

Læs mere i Lex

Videre læsning

Mikkel Thorup: ”Politisk idéhistorie. 4 tilgange”, Politik, 21(3), 2019

Eksterne links

Afdeling for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus universitet

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Idéhistorie

Mikkel Thorup

professor; Aarhus Universitet