Kapacitans er evnen til at oplagre elektrisk ladning ved en påtrykt ydre spænding; det er en egenskab ved den elektriske komponent kapacitor. Kapacitans måles i enheden farad (F).

Faktaboks

Etymologi
Ordet er en afledning af latin capax 'som kan rumme', som selv er afledt af verbet capere 'fange, gribe, tage'.
Også kendt som

kapacitet (tidligere benyttet term)

Den enkleste kapacitor er en pladekapacitor, hvor to parallelle metalplader er adskilt af vakuum eller et dielektrikum. Hvis den ene plade forbindes til jord, mens den anden gives en (positiv) ladning Q, samles en ladning -Q på den jordforbundne plade, og der opstår en spændingsforskel V mellem pladerne. Systemets kapacitans C er forholdet Q/V, eller \(\frac{\epsilon\cdot A}{d}\), hvor \(\epsilon\) er vakuumpermittiviteten, A er pladernes areal, og d er afstanden mellem dem.

En kapacitor indsat i en vekselstrømskreds bidrager til kredsens impedans. Af denne og andre grunde spiller kapacitans en vigtig rolle for funktionen af et utal af elektriske apparater og optræder i stort set alle strømforsyninger, filtre, forstærkere m.m.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig