Krigserklæring, offentlig meddelelse fra et lands regering om, at der er indtrådt eller fra et nærmere angivet tidspunkt vil indtræde krigstilstand mellem dette land og et andet. International ret forudsætter, at fjendtligheder ikke indledes, før en krigserklæring ad diplomatisk vej er afleveret til modpartens regering, og at det formelt er denne, som en krigserklæring bør være rettet til. I praksis kan krigserklæringen dog også være formet som en offentliggørelse gennem medierne, som det fx skete, da Storbritannien indtrådte i 2. Verdenskrig; da den tyske regering ikke havde reageret på et britisk ultimatum, konstaterede den britiske premierminister i en radiotale, at landene nu var i krig. International spænding er dog ofte mundet ud i væbnet konflikt, før der har foreligget en formel krigserklæring, og i nogle tilfælde har krigsførende stater helt undladt at erklære modparten krig. Med krigstilstandens indtræden afbrydes de diplomatiske forbindelser, ligesom offentlige såvel som private og kommercielle kontakter mellem borgerne i de krigsførende lande bringes til ophør.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
USA's højesteret
USA's højesteret vil i løbet af de kommende måneder tage stilling til, om det var og er lovligt, at præsident Donald Trumps regering har indført høje toldsatser på udenlandske varer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.