kvasipartikel

Kvasipartikler er et begreb inden for kvantefysikken, der bruges til at beskrive kollektive eksitationer i komplekse mangepartikel-systemer, som om de var selvstændige partikler. Disse elementære excitationer kan ikke identificeres med bevægelse af en enkelt partikel, men repræsenterer en kollektiv bevægelse af mange partikler. Selvom kvasipartikler ikke er elementære partikler som elektroner eller protoner, opfører de sig i mange situationer som reelle partikler, og de gør det muligt at forstå og beskrive en række komplekse fysiske fænomener.

Kvasipartikler opstår typisk i faste stoffer, hvor mange partikler vekselvirker med hinanden. For eksempel kan bevægelsen af elektroner i et materiale skabe en "hulladning", der opfører sig som en positiv partikel, kaldet et hul. Et andet eksempel er fononer, der beskriver vibrationer i et krystalgitter, og magnoner, som er kvantiserede spinbølger i en magnetisk struktur.

Kvasipartikler gør det lettere at forstå og beskrive fysiske fænomener såsom superledning, magnetisme og varmeledning. De spiller også en central rolle i moderne fysik og teknologi, hvor de bruges til at designe nye materialer og teknologier, for eksempel inden for kvantecomputere og avanceret elektronik.

Begrebet kvasipartikel blev udviklet af den russiske fysiker L. D. Landau med henblik på beskrivelsen af kvantevæsker, men det har også vist sig at være frugtbart i mange andre sammenhænge, for eksempel i faststoffysik og kernefysik.