mareridt

Ca. 10–50 % af børn i alderen 3–5 år har så stærke mareridt, at det bekymrer forældrene. De fleste vokser fra det uden speciel behandling. Hos nogle kan problemet fortsætte ind i voksenalderen. Omkring 50 % af voksne vil af og til kunne opleve mareridt. I de første uger efter alvorlige ulykker vil 5–10 % af de involverede opleve forbigående mareridt, der gengiver hændelsen. Hos de fleste bliver indholdet i mareridtene mindre oprivende med tiden for så at forsvinde helt.

Sporadiske mareridt kan forekomme i forbindelse med skader og sygdomme hos både børn (febermareridt) og voksne. Disse mareridt vil ofte optræde under REM-søvn og oftest i anden halvdel af natten. Mareridt som led i posttraumatisk stresslidelse kan også forekomme i andre søvnfaser, fx i fase 2 af non-REM-søvn.

Vedvarende og hyppige mareridt kan være udtryk for en psykisk lidelse eller en fysisk sygdom. Lægemidler som betablokkere og rusmidler kan hos nogle give mareridt som bivirkning. Efter langvarig brug af beroligende lægemidler eller sovemedicin i gruppen af benzodiazepiner vil nogle opleve forbigående mareridt, når de forsøger at trappe ud af lægemidlerne. Mareridt optræder også ved narkolepsi.

Under et typisk mareridt er der betydelige forandringer i kroppens autonome funktioner, fx hjertebanken, sved og hurtig vejrtrækning. Til forskel fra søvnterror vil en person, der har mareridt, ikke råbe eller være urolig. Hvis personen vækkes, bliver vedkommende hurtigt klar og orienteret.

Ved mareridt, der er så alvorlige og hyppige, at de kræver behandling, vil behandlingen først rettes mod den bagvedliggende årsag, fx den psykiske lidelse. Der findes desuden behandlingsmetoder, der ikke involverer medicin, som har vist sig effektive i at reducere mareridt.

• søvn
• søvnforstyrrelser
• døgnrytme
• sovemidler
• drøm
• mare