Hypothalamus i hjernen udskiller gonadotropinfrigørende hormon (gonadotropin releasing hormone, GnRH). Hypofysen bliver dermed stimuleret til at udskille follikkelstimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH). Disse to hormoner kaldes gonadotropiner. Gonadotropinerne stimulerer testiklerne til at producere androgener, og æggestokkene til at producere østrogener og progesteron.

Kønshormoner
Af .

Menstruation er en månedlig blødning fra livmoderen hos kvinder i frugtbar alder. Gennem menstruationen udskiller livmoderen det øverste lag af livmoderslimhinden (endometriet). Blodet kommer ud gennem skeden.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer fra latin menstruum 'noget som sker månedligt'
Også kendt som

menses, mens

Kvinder i frugtbar alder har menstruation omtrent hver fjerde uge, og den varer som regel i fire til fem dage. Mange oplever humørsvingninger og spændinger i dagene før menstruation, såkaldt præmenstruelt syndrom (PMS). Der er også mange, der har smerter i forbindelse med menstruation.

Menstruationscyklussen styres af hormoner. Livmoderslimhinden opbygges for at kunne modtage et befrugtet æg. Hvis ægget ikke bliver befrugtet med en sædcelle, udskiller kroppen ægget og livmoderslimhinden gennem menstruationsblødningen. Blodtabet er kraftigst de første dage. Gennemsnitligt er blødningen omkring 40 milliliter. Det anses som normalt med blødninger op til 80 milliliter blod per menstruation. Et blodtab større end dette kaldes menoragi og kan føre til anæmi.

Den første menstruation kaldes menarche og kommer som regel i 11- til 14-årsalderen. Halvdelen af alle piger har fået menarche inden de er 13,5 år. Menarche markerer til en vis grad begyndelsen af den frugtbare periode, det vil sige, at pigen fra nu af kan blive gravid. De første menstruationsblødninger hos teenagere er dog normalt uregelmæssige og ikke et udtryk for normal ægløsning.

Menstruationerne ophører normalt i 50-årsalderen. Definitorisk indtræder menopausen tolv måneder efter sidste menstruation. Gennemsnitsalderen for menopause er 52 år, med store individuelle variationer.

Menstruationscyklus

Skitse over det hormonelle samspil, som styrer en menstruationscyklus. Hypofysens gonadotropiner stimulerer væksten af ægfolliklen, ægløsning og gule legemer i æggestokkene. I disse dannes østrogener, og i det gule legeme dannes progesteron, som stimulerer væksten i livmorslimhinden efter menstruationen. Når mængden af progesteron i blodet stiger, bliver livmorslimhinden ekstra tyk og rig på stoffer, som kan ernære et befrugtet æg, efter at det har implanteret sig. Sker der ikke en befrugtning, tilbagedannes det gule legeme, det fører til brat fald i ovariets hormonproduktion, og livmorslimhinden bliver afstødt sammen med menstruationsblodet.

Menstruationscyklus
Af /Created with Biorender.com.

Menstruationscyklussen omfatter periodiske forandringer, der sker i livmoderslimhinden og æggestokkene på grund af hormonpåvirkning. Cyklussen indebærer et samspil mellem forskellige hormoner, der dannes i æggestokkene, i hypofysen og hypothalamus i hjernen.

Menstruationscyklussen varer fra menstruationens første dag til første dag af næste menstruation. Gennemsnitligt er den omkring fire uger, med variationer mellem tre og fem uger.

Første del af menstruationscyklus, fra første blødningsdag frem til ægløsningen, kaldes follikelfasen. Tiden mellem ægløsning og næste menstruation kaldes lutealfasen.

Follikelfasen

I follikelfasen, lige efter at menstruationen begynder, starter processen, der skal ende i næste ægløsning. Alle ægcellerne i æggestokkene dannes i fosterlivet. Hos nyfødte piger er der omkring to millioner ægceller. Kun nogle få af disse celler bliver til modne æg, mens de fleste tilbagedannes. Der sker ingen vækst eller modning af ægcellerne før puberteten. I puberteten omdannes cellerne, der ligger lige rundt om hvert æg, til celler, der efterhånden får specialiserede funktioner. Disse celler kaldes follikelceller. Samlingen af follikelcellerne rundt om et æg kaldes en follikel.

Lige efter en menstruation begynder tre til fem follikler at vokse. Signalet, der starter denne vækst, kommer fra hypofysen, som udskiller follikelstimulerende hormon (FSH). Follikelcellerne producerer det kvindelige kønshormon østrogen. Inden femte dag i menstruationscyklussen er én af folliklerne blevet størst og dominerende, kaldet den dominante follikel. Dette er den eneste, der vokser videre. Den skal blive til det æg, der løsner. Løsner der to æg, kan det blive til tveæggede tvillinger, og flere kan blive til flerlinger.

Inden for to uger er denne follikel blevet én til to centimeter i diameter. I midten ligger ægget, som er på størrelse med et knappenålshoved (omkring 0,6 mm) omgivet af væske, og rundt om væsken ligger follikelcellerne.

Østrogenniveauet i blodet stiger i to uger. Når østrogenniveauet når et vist niveau, frigiver hypofysen det andet overordnede kønshormon, luteiniserende hormon (LH), og store mængder follikelstimulerende hormon. Dette fører til ægløsningen, som sker inden for 1–1,5 døgn efter dette hormon-peak, initieret af den dominante follikel. Efter ægløsningen kan kvinden blive befrugtet.

Lutealfasen

Efter ægløsningen begynder lutealfasen. Folliklen uden ægget folder sig sammen og omdannes til det gule legeme (corpus luteum). Follikelcellerne i det gule legeme producerer nu både østrogen og det andet kvindelige kønshormon, progesteron. Det gule legeme har en begrænset levetid. Hormonproduktionen begynder at aftage otte til ni dage efter ægløsningen, og efter 13-15 dage er den så lav, at den ikke længere kan støtte slimhinden i livmoderen, og menstruationen begynder.

Ægløsningsprocessen styres af tilbagekoblingsmekanismer (feedback) mellem æggestokkene, hypofysen og hypothalamus. Også andre hormoner (inhibin, aktivin, follistatin) deltager i denne sammensatte proces.

Østrogenet i follikelfasen virker på slimhinden i livmoderen og får den til at vokse. Progesteronet fører til forandringer i kirtelstrukturen, så slimhinden bliver i stand til at modtage et eventuelt befrugtet æg. Når hormonniveauet falder i slutningen af lutealfasen, udstødes slimhinden og kommer ud sammen med lidt blod (menstruationen).

Ud over at virke på kirtlerne i livmoderslimhinden virker progesteron også på slimet i livmoderhalsen og gør det tykkere og sejere. Det påvirker også temperaturreguleringscentret i hypothalamus og gør, at kropstemperaturen bliver omtrent en halv grad højere.

Menstruationssmerter

Menstruationssmerter (dysmenoré) skyldes, at der dannes signalstoffer (prostaglandiner) i livmoderslimhinden under menstruationen, som får musklerne i livmoderen til at trække sig kraftigt sammen, hvilket kvinden ofte oplever som smerter. Det varierer fra person til person, hvor meget prostaglandin der dannes, og hvor stærke menstruationssmerter man har. Smerterne er af samme karakter som fødselsveer og har samme baggrund, men er hos de fleste meget svagere end veer. Prostaglandinerne kan også påvirke tarmen og gøre, at nogle har diarré under menstruationen. De er også årsag til andet menstruationsubehag, for eksempel hovedpine.

Smerterne behandles bedst med lægemidler, der hindrer dannelse af prostaglandiner, såkaldte NSAID'er, for eksempel ibuprofen.

Afvigelser i menstruation

Der er forskellige former for afvigelser i menstruationen.

  • Amenoré er manglende menstruationsblødninger. Menstruationen forsvinder naturligt under graviditet, amning og efter menopausen. Amenoré kan også hænge sammen med anovulation, forstyrret modning af ægcellerne i æggestokkene på grund af overordnet svigt i signaler fra hypofysen eller hypothalamus eller primær svigt i æggestokkene.
  • Menoragi er unormalt kraftig og/eller langvarig menstruationsblødning. Der er ingen klar definition på menoragi, men det er sjældent, at menstruationsblødninger er på mere end 80 milliliter eller varer mere end otte dage.
  • Metroragi er menstruationsblødninger, der kommer helt uregelmæssigt, uden noget mønster.
  • Oligomenoré er menstruationsintervaller, der er længere end 35 dage og kortere end tre måneder. Som regel er også blødningerne uregelmæssige.
  • Polymenoré er menstruationsintervaller, der er kortere end 25 dage. Tilstanden skyldes som regel, at der går kortere tid end normalt mellem menstruation og ægløsning og skal ikke behandles.
  • Brug af forskellige præventionsmidler kan også ændre menstruationen. Hormonel prævention, herunder p-piller, p-ring, p-plaster, p-sprøjte, p-stav, hormonspiral, medfører som regel en reduktion af blødningen, mens brug af kobberspiral øger blødningen.

Menstruation i kulturhistorien

Menstruationen, særligt den første menstruation og menstruationsblodet, har spillet en stor rolle i folketroen. En menstruerende kvinde er ofte blevet opfattet som uren eller med magisk skadevirkning og har været pålagt mange typer forbud, mod for eksempel samleje, kirkebesøg og nadver. Forestillingen om, at et samleje med en menstruerende kvinde kunne påføre manden og eventuelt barn sygdomme, har været særligt sejlivede.

I forbindelse med den første menstruation er mange overgangsritualer, ikke mindst i form af isolation fra omverdenen, blevet praktiseret i mange kulturer. Menstruationsblodet er blevet brugt i flere magiske ritualer, blandt andet til at vække en mands kærlighed, mod fødselsmærker og som ingrediens i øjesalver.

Forklaringen på menstruationen har skiftet gennem tiderne. Humoralpatologien så det som et overskud af væske, andre skoler så det, som at kroppen rensede sig for gift eller urenheder og andre så på menstruationen som nært knyttet til Månens cyklus. Der er også mange myter om menstruationens oprindelse, særligt har den været opfattet som en følge af, at kvinden har krænket et tabu.

Menstruationsbeskyttelse var længe ukendt. Blodet fik lov at løbe frit og tørre ind på kroppen eller i tøjet eller dryppe på gulvet. Man kunne også have et gammelt håndklæde eller forklæde mellem benene, eventuelt med indlæg af græs eller mos. Hjemmestrikkede eller vævede klude blev almindelige mod slutningen af 1800-tallet, samtidig med forskellige absorberende gummiartikler. Samtidig begyndte også fabriksfremstillede bind til genbrug at komme i handelen. Engangsbind kom i handelen i 1920'erne, bind af cellulose i 1934 og tamponer i 1939.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig