æggestokke

Alle æg dannes i fosterlivet, og der er flere hundrede tusinde af dem. Efter dannelsen går de gradvist til grunde, og denne proces begynder også allerede i fosterlivet. Kun de færreste æganlæg (cirka én procent) giver anledning til en moden ægcelle. Rundt om ægcellen ligger de hormonproducerende celler, kaldet granulosaceller og thecaceller.

Før puberteten foregår der ingen hormonproduktion og ingen vækst af ægceller i æggestokkene. Ved puberteten begynder hormonproduktion i det område af hjernen, der hedder hypothalamus. Det er delvist ukendt, hvad der sætter denne proces i gang, men en type substanser, der hedder kisspeptiner, har betydning. Hypothalamus begynder sin produktion af et overordnet kønshormon: GnRH (gonadotrophin-releasing hormone), som virker på hypofysen. Dér produceres to hormoner: follikelstimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH), som sætter gang i processer i æggestokkene.

Granulosa- og thecacellerne samarbejder om at lave østrogen, som fører til udvikling af de sekundære kønskarakteristika hos kvinder, nemlig vækst af bryster, kønsbehåring og den kvindelige fedtfordeling. Granulosacellerne laver også små mængder mandligt kønshormon, som fører til vækst af kønsbehåring og hår i armhulerne. Østrogenet fører også til vækst af ægcellerne, og efterhånden til den første ægløsning og den første menstruation (menarche). Dog kan de første menstruationer ofte komme uden, at der har været nogen ægløsning endnu, hvilket skyldes langvarig påvirkning af østrogen på livmoderslimhinden. Det er ikke ualmindeligt at den kvindelige cyklus er uregelmæssig i starten af menarchen.

Under modningen og væksten af ægcellerne kan der udvikle sig væskefyldte svulster/blærer i æggestokkene (cyster). De kan ses med ultralyd og er helt ufarlige. Som regel forsvinder de af sig selv efter kortere eller længere tid. Enkelte gange kan sådanne cyster vokse, og hvis de negligeres, kan de blive meget store. Hvis en sådan cyste vokser, skal den fjernes kirurgisk. Disse cyster er en fysiologisk tilstand, oftest tilbagedannes cysterne og forsvinder. Eventuelt kan en cyste springe og give akutte, men kortvarige smerter.

Fordi æggestokkene indeholder celler, der har potentiale til at danne alle slags væv, dannes der også enkelte gange cyster, der indeholder andet væv, kaldet dermoidcyster. Som regel består indholdet af hudanlæg som talg og hår, men de kan også indeholde brusk, knogle og andre celletyper. Før de bliver store, giver cyster ingen symptomer. Enkelte gange kan tyngden af en cyste føre til, at æggestokken vrider sig rundt om sit eget fæste til bindevævsbåndet (ovarie torsion). Da lukkes blodtilførslen til æggestokken, hvilket fører til akutte, kraftige smerter og kræver hospitalsindlæggelse og operation. Derfor anbefales kirurgisk fjernelse af en dermoidcyste, før denne bliver for stor i størrelse.

Æggestokkene kan også give anledning til ondartede svulster (malign sygdom). Fordi det enkelte gange kan være svært at være helt sikker på, om en cyste er godartet, bliver mange cyster fjernet for en sikkerheds skyld. Der sker dog grundig udredning inden operation, hvor man forsøger at komme diagnosen nærmere, samt at udelukke kræft. Cyster hos unge, fertile kvinder er oftest fysiologiske og stort set altid godartede.

Svulster i æggestokkene producerer normalt ikke hormoner, men der findes også hormonproducerende svulster. De kan være både godartede og ondartede. Dette er en sjælden årsag til menstruationsforstyrrelser.

• ægcelle
• æggeleder
• befrugtning