nerveskade

Symptomerne på en nervelæsion er smerter og prikkende føleforstyrrelser (paræstesier) i nervens funktionsområde, nedsat kraft og funktionsforstyrrelser. Ved skade af en nerverod opstår der nerverodssymptomer. Ved en undersøgelse for nerveskader kan der findes lammelse, svind af muskler, nedsat følesans og ændringer i hudens fugtighed.

Hvis en nerve er blevet skåret over, sker der et henfald af både nervetråde og de omgivende nerveskeder. Sammensyning (sutur) af de to nerveender, evt. ved hjælp af nervetransplantation, foretages ved at sammenføje nervetrådene og derefter sammenføje nervens ydre bindevæv. Hvis forbindelsen således genskabes under en operation, eller ved at de overskårne nervetråde selv når hinanden, vokser nerven igen ud i den afskårne del med en hastighed på 1-2 mm daglig. Funktionen bliver dog sjældent komplet.

Hyppigst læderes en af armens tre store nerver (nervus medianus, radialis eller ulnaris).

• Medianusnerven kan klemmes ved håndleddet, hvilket kan give karpaltunnelsyndrom.
• Radialisnerven kan læderes ved brud på overarmsknoglen eller ved tryk med lammelse af håndleddets og fingrenes strækkeevne (drophånd).
• Ulnarisnerven kan beskadiges ved brud eller tryk i albuen med lammelse af de små fingermuskler (klohånd).

På benet kan femoralis-, iskias- eller peronæusnerven læderes.

• Ved læsion af femoralisnerven kommer der symptomer i lysken og på lårets forside.
• Iskiasnerven kan læderes ved hofteoperationer med lammelse af skinnebenets muskulatur og nedsat følesans på skinneben og fod.
• Den hyppigste læsion på benet rammer peronæusnerven, fx ved knoglebrud eller tryk fra gipsbandage, og medfører lammelse af fodens opadbøjning (dropfod), hvorfor foden under gang må løftes særlig højt (hanefjedsgang).

• nerve
• nerverodssymptomer
• neuropatiske smerter