knoglebrud

Hvis bruddet går helt gennem knoglen, er et knoglebrud komplet.

Hvis knoglen kun bøjes eller får et knæk eller en sprække (fissur), er bruddet inkomplet. Inkomplette knoglebrud heler typisk hurtigt.

Hvis de brudte knogleender er presset ind i hinanden, kaldes bruddet et indkilet brud. Denne form for knoglebrud ses ofte ved brud på lårhalsen.

Ved lukkede brud er huden intakt.

Ved åbne knoglebrud er der et sår i huden, som er opstået ifm. bruddet. Der kan eventuelt stikke knoglestykker frem i såret. Ved åbne knoglebrud er der en alvorlig risiko for infektion, der kan forsinke eller forhindre knoglehelingen.

Afrivningsbrud (avulsion) opstår når en sene eller et ledbånd (ligament) ved stor belastning afrives med en lille skal af knoglen, hvor senen hæfter på knoglen. Avulsioner optræder særligt ved knæ, ankel og håndled.

Patologiske frakturer opstår, hvis der er forandringer i knoglerne pga. sygdom. Patologiske frakturer kaldes også spontanfraktur, da de kan opstå pludseligt, uden at knoglen påvirkes af noget, eller ved en meget lille belastning. Der er oftest en forlænget helingstid ved patologiske frakturer. Ryghvirvlerne, lårhalsen og overarmsknoglen er mest udsat for spontanfrakturer.

Hvis der er sygelige forandringer i knoglen, kan brud opstå uden traume, hvilket betegnes som en spontanfraktur eller patologisk fraktur. Spontane knoglebrud forekommer ved visse medfødte stofskiftesygdomme, visse hormonelle sygdomme eller ved sygdomme, hvor der er fx svulster i knoglen eller kronisk knoglemarvbetændelse (osteomyelitis).

Hævelsen skyldes blødning fra knoglevævets blodfyldte marvkanal. Splinter fra knogler kan evt. også have skadet blodkarrene i nærheden af bruddet. Blødningerne kan være meget store, fx ved brud i lårbenet, hvor der i nogle tilfælde kan sive flere liter blod ud i vævet. Organer og andre blodkar kan også blive beskadiget ved knoglebrud.

Nerver kan blive skadet ved overrivning ifm. med et knoglebrud. Der kan også opstå nerveskade pga. trykket fra en blodansamling. Derfor undersøges føleevnen (sensibiliteten) og muskelfunktionen i den skadede kropsdel.

Når et brud opstår, vil bløddelene omkring knoglen også blive skadet i større eller mindre grad. Bløddele er fx herunder muskler, sener, kar og fedtlaget i underhuden (subcutis). Hvis bruddet er forårsaget af direkte vold, fx når en bils kofanger rammer underbenet på en fodgænger, så kan bløddelsskaderne være mere alvorlige end selve bruddet. Ved indirekte vold vil bløddelsskaden være mindre, og bruddet ikke så alvorligt, fx et fald på ski, hvor bruddet kan opstå på grund af stærk vridning eller rotation af foden.

Ved de fleste typer brud er det muligt at stabilisere det med gips eller skinne, indtil bruddet er groet sammen. En gipsbandage anvendes typisk til at fiksere et knoglebrud i ekstremiteter, dvs. arme og ben. Ved at brudstedet og de tilstødende led lægges i gips, kan knoglebruddet stabiliseres og holdes i ro. Der kan også anvendes skinner til at fiksere et knoglebrud.

Ved nogle brud, særligt i lårbenet og lårbenshalsen, bliver de brudte knogleender forskudt i forhold til hinanden pga. trækket i musklerne, og disse brud skal stabiliseres med intern eller ekstern fiksation. Ved intern fiksation indopereres metalskinner, marvsøm, skruer eller ståltråd for at stabilisere brudenderne. Ved ekstern fiksation påsættes en udvendig fiksationsanordning, som særligt anvendes til at fiksere alvorlige knoglebrud.

Mobilisering er en vigtig del af behandlingen af knoglebrud. Ved immobilisering bliver led stive og muskler svækkes og svinder ind. Det er derfor vigtigt, at frakturen kan belastes tidligt, så patienten kan mobiliseres og komme på benene igen.

En alvorlig komplikation, som særligt forekommer ved brud på de store rørknogler, er fedtemboli, hvor der dannes fedtlignende blodpropper og intravaskulær koagulation. Disse blodpropper kan sætte sig i lungernes og hjernens kapillærer (embolisme).

Håndledsbrud er det almindeligste af alle brud og opstår som regel ved fald, hvor der tages fra med hænderne. Det typiske håndledsbrud sidder lige over håndleddet i spolebenet (radius) og ses særligt hos ældre kvinder og hos børn.

• Læs mere om radiusfraktur.

Hoftebrud eller lårhalsbrud er en af de hyppigste frakturer hos ældre og særligt hos kvinder. Lårhalsen bliver svagere med årene, bl.a. fordi knoglerne mister mineralindhold og ændrer biomekaniske egenskaber pga. ændringer i bindevævsstrukturen i knoglen. Bruddet kan opstå ved et tilsyneladende ubetydeligt fald.

• Læs mere om hoftebrud.

Brud på hjerneskallen (kraniet) ses oftest ved trafikuheld. Kraniebrud kan være kompliceret med skader i hjernen, fx hjernerystelse, blødninger i hjernehinderne eller i selve hjernen, lokal ødelæggelse af hjernevæv, eller ved store skader af hjernen.

• Læs mere om kraniebrud.

Ribbensbrud opstår ved direkte stød mod eller sammenklemning af brystkassen. Symptomerne er sædvanligvis smerter ved vejrtrækning, samt indirekte ømhed ved forsøg på sammenklemning af brystkassen. Er mange ribben brækket, bliver brystvæggen ustabil. Mulige komplikationer er blødning med blodansamling i pleurahulen (hemothorax), eller at frakturenderne kan skade og punktere lungen (pneumothorax), eller der siver luft ud i vævet (emfysem) på thorax.

• Læs mere om ribbensbrud.

Det almindeligste brud på rygsøjlen er kompressionsbrud, hvor der er brud af selve hvirvellegemet, hvilket sjældent giver komplikationer. Langt alvorligere er brud, der påvirker strukturer, der kobler hvirvlerne sammen, fx mellemhvirvelled og hvirvelbuen med de stærke bånd, der binder hvirvlerne til hinanden. Dette kaldes et ustabilt brud. Hvis hvirvlerne forskydes i forhold til hinanden kan rygmarven beskadige, hvilket kan give lammelse.

• Læs mere om brud på rygsøjlen.

Bækkenbrud opstår hos ældre ved fald eller hos yngre ved sammenklemning af bækkenbenet ved traumer og ulykker. Bortset fra mindre afsprængninger af knoglevæv, kan brud af bækkenet være en alvorlig skade, når bækkenet brydes to eller flere steder. Der er ofte komplikationer i form af indre blødninger, med skader på større kar i bækkenet, af nerver eller af indre organer, særlig urinblære og urinleder. Af og til ses det, at mellemgulvsmusklen (diafragma) kan briste ved stort tryk i bughulen i skadesøjeblikket.

Overarmsbrud ses hyppigst hos ældre og bruddene sidder oftest i den øvre del af overarmsknoglen (collum chirurgicum). I de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt, at armen holdes bandageret til kroppen nogle dage, indtil de værste smerter har lagt sig, og derefter begynder optræning, så skulderleddet ikke bliver helt stift og ubevægeligt. Ustabile brud kan fikseres med en plade eller evt. en erstatning af skulderleddet med en hemiprotese.

Albuebrud er relativt almindeligt hos børn. De fleste kan behandles med gips, men fejlstillede brud skal fikseres med bl.a. metalpinde. Komplikationer kan give forstyrrelser i blodtilførslen til underarm og hånd, der kan blive blege, blålige og kølige.

• Læs mere om armbrud.

Brud af lårbenskaftet ses særligt hos unge mennesker, og som regel er frakturen svært dislokeret. Hos børn behandles bruddet med stræk, hoftegips eller fleksible marvsøm. Hos voksne skal bruddet stort set altid opereres.

• Læs mere om lårbensbrud.

Knæledsbrud kan sidde i nederste del af låret eller i øvre del af skinnebenet. Hvis der er sket skade på ledfladen i knæet, kan det disponere til slidgigtforandringer, der senere kan give smerter, når knæet belastes.

Underbensbrud kan påvirke begge knogler i læggen, både skinnebenet og lægbenet. Hvis bruddet sidder tæt på knæ- eller ankelled, kan det være nødvendigt at stabilisere bruddet med pladefiksation eller en skinne.

Ankelbrud med brud af den ene eller begge ankelknoer, ofte med samtidigt ledbåndsvigt, er meget almindeligt. Der ses ofte fejlstilling og voldsom hævelse. Det er ofte nødvendigt at operere brud på anklen.

• Læs mere om ankelbrud.

Hælbensbrud opstår ved fald fra højder eller stød mod hælen. Der kan komme sprækkedannelse i knoglen eller knusning af knoglerne. Bruddene kan være vanskelige at behandle. Brud af fodrodsknogle, mellemfodsknogle og tæer kræver typisk kun behandling med skinne eller gips, og vil i de fleste tilfælde hele op uden komplikationer.

• Læs mere om fodbrud.