neutropen feber

Neutropeni kan i sjældne tilfælde skyldes medfødt eller nedarvet nedsat produktion af neutrofile granulocytter eller ineffektiv aktivitet af disse, men er meget hyppigere sekundær til øget forbrug eller destruktion af neutrofile granulocytter, som betegnes erhvervet neutropeni. Dette kan skyldes cytotoksiske stoffer (kemoterapi), leukæmi, lægemiddelbivirkninger eller infektioner.

Neutropen feber ses især hos personer, der får kemoterapi. Disse personer er særligt udsatte for infektioner, idet kemoterapien svækker produktionen af hvide blodlegemer i knoglemarven. Afhængig af kemoterapien udvikler antallet af neutrofile granulocytter sig cyklisk, sådan at personerne har det laveste antal neutrofile granulocytter midtvejs mellem to planlagte behandlinger, typisk 10-14 dage efter indgift af kemoterapien.

Personer, der gennemgår kemoterapi, kan have et svækket immunforsvar. Hvis disse personer får feber, skal de henvises til hospitalet for at udelukke infektion og starte behandling med antibiotika. Feber i denne sammenhæng defineres ofte som en temperatur over eller lig med 38,5 °C målt i endetarmen og forudgås ofte af kulderystelser. Neutropen infektion kan dog også forekomme hos personer, som ikke har feber, især hvis personen er svært medtaget eller anvender febernedsættende lægemidler, fx paracetamol.

Febril neutropeni er en livstruende tilstand. Det er derfor vigtigt at igangsætte bredspektret antibiotikabehandling så hurtigt som muligt. Før start af antibiotikabehandling skal der tages mikrobiologiske prøver, eksempelvis fra blodet, halsen og urinen til undersøgelse for bl.a. bakterier.

Personer i høj risiko for at udvikle neutropeni kan behandles forebyggende med injektioner af granulocyt-kolonistimulerende faktor (G-CSF). Injektion med G-CSF øger knoglemarvens produktion af neutrofile granulocytter og nedsætter dermed risikoen for febril neutropeni.

• infektion
• kemoterapi
• neutropeni
• immunsystemet
• G-CSF