Elektronmikroskopisk billede af bakterien Yersinia pestis, der forårsager pest.
National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID).
Licens: CC BY 2.0

Pest er en infektion forårsaget af bakterien Yersinia pestis. Der skelnes mellem to former af sygdommen: lungepest og byldepest, der har forskellig smittemåde og sygdomsudvikling. Pest var tidligere en meget frygtet sygdom, hvilket skyldtes tilbagevendende, dødelige epidemier, herunder den sorte død i Europa, hvor ca. 1/4 af befolkningen omkom.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af latin pestis 'epidemi, pest, ulykke'

Forekomst

Den sorte døds spredning i Vestasien, Europa og Nordafrika. Epidemien fulgte i høj grad handelsvejene, og de vigtige italienske havnebyer Venedig og Genova blev i slutningen af 1347 ramt som nogle af de første steder i Europa. I de følgende år bevægede epidemien sig mod Vest- og Nordeuropa for til sidst at vende tilbage mod øst.

.

I dag forekommer der årligt enkelttilfælde og små epidemier med pest i flere lande i Afrika, Asien og Amerika. Til Verdenssundhedsorganisationen (WHO) rapporteres omkring 1000 tilfælde hvert år, hovedsageligt fra Afrika. I 2017 var der et udbrud med mere end 2000 tilfælde og 202 dødsfald på Madagaskar.

Historisk baggrund

Pesttavle, opsat mellem 1654 og 1756, der indtil 1915 har hængt i Sankt Nicolai Kirke i Rønne. Tallene på tavlen angiver antallet af døde i Bornholms sogne ved pestepidemierne i hhv. 1618 og 1654. Øverst ses Døden med le og pil og indskriften »Pas Du paa mig, ieg sigter til Dig«.

.

Bakterien er opkaldt efter den schweizisk-franske læge og bakteriolog Alexandre Yersin (1863-1943), som isolerede bakterien i 1894, under en pandemi, der startede i Kina i 1860'erne.

De tidlige pestbakterier

Pest beskrives første gang i Det Gamle Testamente. Gennem moderne genetiske undersøgelser af skeletdele og tænder fra grave i Samara-regionen i nuværende Rusland er fundet tegn på pestbakterier så tidligt som 5000-3800 år f.v.t. Genetisk analyse af de allertidligste tilfælde viser, at pest dengang ikke kunne inficere lopper – og derved synes evnen til at smitte ved loppebid at være udviklet gennem genetiske ændringer i bakterien ca. år 3800 f.v.t. Dette har bidraget til en øget mulighed for udvikling af epidemier.

Pest i Danmark

De tidligste tilfælde i Danmark er dokumenteret i skeletdele fra ca. 3300-2900 f.v.t. hvor infektionen synes at være udbredt i befolkningen. Sygdommen har gennem århundreder hjemsøgt store dele af verden. Den mest kendte europæiske pandemi var den sorte død omkring år 1350. Ved den seneste epidemi i København i 1711 døde i løbet af to måneder 20.000 af byens 60.000 indbyggere.

Pest i nyere tid

Siden 1900 er sygdommen ikke forekommet i Europa. Den sidste alvorlige pandemi startede i Kina, nåede Hongkong i 1894, Indiens havnebyer i 1896, byerne ved La Plata i 1899 og San Francisco i 1900.

Smitte med pest

Sygdommen er en zoonose, hvilket betyder, at bakterien kan smitte fra dyr til mennesker. Den bæres af gnavere (normalt rotter), men vektoren for smitte til mennesker er lopper, som bider mennesker og overfører bakterien. Sygdommen kan også smitte direkte mellem mennesker ved dråbesmitte fra personer med pestinfektion i lungerne.

Symptomer ved pest

De to former for pest har forskelligt symptombillede. Begge former giver høj feber, hovedpine, mavesmerter og kulderystelser. Symptomer på blodforgiftning (sepsis) eller hjernehindebetændelse (meningitis) kan også forekomme.

Byldepest

Byldepest er den mest almindelige pestform. Personen får høj feber og med tiden bylder, samt hævelse af lymfeknuder i området omkring loppens bidsted. Fra bylderne kan bakterierne spredes videre med blodet og give lungebetændelse, blodforgiftning og nogle gange hjernehindebetændelse.

Lungepest

Ved direkte smitte fra en syg person, kan der opstå en alvorlig lungebetændelse (lungepest), som fører til stærkt nedsat lungefunktion med blåfarvning (cyanose) af huden, heraf navnet "den sorte død". Symptomerne udløses af en voldsom udsivning af væske (ødem) i lungerne, hvilket leder til vejrtrækningssvigt og død efter få dage. Dødeligheden ved lungepest er tæt på 100 % uden behandling med antibiotika.

Inkubationstid

Inkubationstiden ved byldepest er mellem to og otte dage og ved lungepest en til tre dage.

Diagnosen

Diagnosen stilles ved, at der påvises pestbakterier i blodet, i bylder eller andet materiale.

Behandling af pest

En række antibiotika kan bruges til at behandle pest, dog ikke penicillin. Ved lungepest er det særlig vigtigt, at behandlingen påbegyndes tidligt. Ubehandlet er dødeligheden ved pest 50-100 %, men ved tilstrækkelig behandling er dødeligheden lav.

Vaccine mod pest

Der findes en vaccine mod pest. Vaccinen er kun relevant for personer med særlig risiko for at blive udsat for pestsmitte. Patienten skal revaccineres hver sjette måned. Vaccinen spiller i dag kun en lille rolle i kampen mod pest. Det har større effekt at bekæmpe reservoiret (rotterne) og vektoren (lopperne).

Pest er en anmeldelsespligtig sygdom i Danmark.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig