Platysma fremhævet med rød. Illustration fra bogen Anatomy of the Human Body (1918).

Platysma er en tynd, pladeformet muskel, der ligger symmetrisk på forsiden af halsen. Musklen bidrager til at åbne munden og til at trække mundvigene og underlæben nedad og udad.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af græsk platys ‘flad, bred’
Også kendt som

halsens hudmuskel

Musklen ligger i underhuden (subcutis), direkte op mod den underliggende halsfascie (fascia cervicalis), og hører til det overfladiske lag af de forreste halsmuskler, som den dækker næsten fuldstændigt.

Fortil udspringer musklen fra underkæbens nedre rand, hvor de mediale fibre kan krydse hinanden på spidsen af hagen, mens musklens mediale kanter ofte viger lidt fra hinanden distalt – og fremkommer tydeligt under huden. De laterale fibre kan udspringe fra ansigtets mimiske muskulatur, og musklen regnes derfor af mange som en del af disse. Musklen lægger sig over kravebenet (clavicula) og når fortil ned til brystfascien i højde med 2.–3. ribben. Lateralt kan den nå ud mod acromion.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig