Polio er en akut infektionssygdom forårsaget af poliovirus, der tilhører enterovirusfamilien. Virus smitter umådelig let gennem vand og føde, der forurenes af afføring fra smittede personer.

Faktaboks

Etymologi
Ordet polio er en forkortelse for poliomyelitis, af græsk polios 'grå' og myelos 'rygmarv, marv' og -itis.
Også kendt som

børnelammelse, poliomyelitis

Tidligere forekom store epidemier, senest i Danmark i 1952-53, da 2500 fik lammelser. De fleste infektioner er milde, evt. med lette meningitissymptomer. Virus kan imidlertid angribe rygmarvens grå substans, hvor nervecellerne findes, hvorved der opstår lammelser af et eller flere lemmer. Det sker i gennemsnit hos én ud af 200 smittede. Desuden kan åndedrætsmuskulaturen lammes, hvorved der kan opstå behov for respiratorbehandling. Denne blev introduceret på Blegdamshospitalet af den danske læge H.C.A. Lassen under epidemien i 1952. Nogen bedring indtræder efterhånden, men ofte består lammelserne. Der kendes ingen behandling ud over optræning.

Forekomst

I Danmark og mange andre lande ophørte polio med at være et fortsat problem, da man fik effektive vacciner i slutningen af 1950'erne. I mange lande, især i Afrika og Asien, blev massevaccination dog ikke gennemført, og polio forblev et stort problem. I 1988 gik blandt andet WHO, CDC, Rotary og Unicef sammen og satte sig som mål at udrydde polio. I årene der fulgte blev antallet af personer med polio dramatisk reduceret. De seneste år har der kun været nogle få tilfælde i Afghanistan og Pakistan. Afrika vil sandsynligvis kunne blive erklæret poliofrit inden for få år, og forhåbentlig vil sygdommen også snart blive udryddet i Afghanistan og Pakistan. Antal tilfælde af polio er i årene siden 1988 faldet med mere end 99 % på grund af det globale initiativ. I 2024 blev rapporteret i alt 99 tilfælde fra Afghanistan og Pakistan.

Diagnose

Symptomer og kliniske fund giver mistanke om diagnosen. Prøver for at analysere, om der foreligger poliovirus, kan tages fra hals, afføring eller fra rygmarvsvæsken ved spinalpunktur.

Følger af polio

Poliofølger omfatter dels varige lammelser som følge af den primære polioinfektions nervebeskadigelse, dels overbelastningssymptomer med alderen med smerter i muskler, sener og led på baggrund af mangeårig ensidig belastning på grund af lammelserne.

Postpolio syndrom

En særlig følgetilstand er post-polio muskulær dysfunktion eller postpolio syndrom, som er en pludselig indtræden af muskelsvækkelse 30-40 år efter den primære poliosygdom. Symptomerne indtræder i løbet af få måneder til få år og efter mindst 15 år med funktionsmæssigt stabil tilstand. Den ledsages ofte af træthed samt muskel- og ledsmerter. Risikoen for disse poliofølger er størst hos personer, som oprindelig havde udbredte lammelser, men som primært fik en betydelig bedring af lammelserne. Symptomerne optræder hos op mod 50 % af tidligere polioramte og er hyppigst hos kvinder.

Årsagen til syndromet er formentlig, at de raske nerve- og muskelceller efter polio arbejder maksimalt for at kompensere for poliofølgerne, men med stigende alder svigter denne kompensation. Hvis åndedrætsmusklerne har været inddraget ved de primære poliosymptomer, kan tiltagende åndedrætsbesvær også optræde som led i senfølgerne. Der findes ingen specifikke undersøgelser, som kan bekræfte, at nytilkomne muskelsymptomer er poliosenfølger.

Diagnosen baseres på en udelukkelse af andre årsager, først og fremmest almindelig alderdomssvækkelse, som indtræder mere langsomt og gradvist med et fald i muskelstyrken på ca. 1 % pr. år.

Behandlingen er symptomatisk i form af en passende fysisk træning under hensyntagen til den resterende muskelfunktion, brug af hjælpemidler og evt. smertedæmpende lægemidler.

Forebyggelse og vacciner

Polio kan forebygges effektivt med vaccination.

Salks vaccine, som består af dræbt poliovirus, gives som injektion intramuskulært eller subkutant. Denne vaccine blev først fremstillet af den amerikanske læge Jonas Edward Salk og blev taget i brug i Danmark i 1955, 2,3 mio. blev vaccineret i årene 1955-57.

En vaccine bestående af svækkede levende vira (Sabins vaccine), som blev givet som dråber (peroralt), blev taget i brug fra 1965. Denne vaccine har dog den ulempe, at de svækkede vira i vaccinen i meget sjældne tilfælde kan forårsage polio hos personer, der smittes fra vaccinerede individer. I de store kampagner for massevaccination, der er blevet gennemført de seneste årtier i polioramte lande, har man af praktiske grunde brugt denne perorale vaccine, hvilket har resulteret i, at der er kommet nogle få vaccineassocierede tilfælde af polio. Denne vaccine anvendes ikke længere i Danmark, i stedet gives inaktiveret poliovirus sammen med andre børnevaccinationer som injektion ved 3-, 5- og 12-månedersalderen samt i 5-årsalderen. Ingen sygdomstilfælde er set i Danmark siden 1976.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig