Klaverstykket "Nonnens bøn" er et stykke salonmusik skrevet til de mange små hjem, hvor klaverspil var en del af enhver ung piges opdragelse. Stykket er sandsynligvis 1800-tallets største hit, da det som nodetryk angiveligt er solgt i mere end ti millioner eksemplarer. Det er skrevet af den unge komponist Tekla Bądarzewska-Baranowska (1823-1861) og blev voldsomt kritiseret både for at være sentimentalt og for at være skrevet af en kvinde - for kvinder kunne ikke komponere, mente man.

Stjernedyrkelsen er ikke kun et moderne fænomen, der inkluderer popmusikere og filmskuespillere. Også i 1800-tallet opstod der fankulturer omkring kendte musikere. Her bliver pianisten Franz Liszt tilbedt af en gruppe overvejende kvindelige fans, som ikke kan få teaterkikkerterne tæt nok på.

Også fortidens og nutidens operasangere kan også blive udsat for ganske voldsomme fankulturer; et fænomen, der traditionelt hører populærmusikken til.

Populærmusik er et bredt og vagt begreb, der kan forstås på mange måder afhængig af, hvilke sociale og historiske sammenhænge, det bliver brugt om. Definitioner af "populærmusik" kan fx tage udgangspunkt i, at populærmusik er massemedieret, at det sælger i store mængder, eller at det har et stort og nogle gange socialt defineret publikum.

Populærmusikbegrebet bliver tit knyttet til en kvalitativ vurdering: At den er mindre værd end fx kunstmusik (klassisk musik) eller folkemusik, fordi den er simpel og sentimental, fordi den er skabt af en musikindustri ud fra kommercielle interesser, eller fordi dens publikum er udannet. Omvendt har flere argumenteret for, at det netop er en kvalitet ved populærmusik, at den kommer af almindelige menneskers kultur og ikke af en kultur, der er knyttet til et forfinet mindretal.

Disse vurderinger har gjort, at populærmusik er nederst i et værdihierarki, hvor kunstmusikken er øverst. I dag er dette hierarki dog mindre udtalt, end det var i det 20. århundrede.

Populærmusik som musik

Musikalsk bliver populærmusik ofte defineret ved det, som det ikke er: Det er ikke kunstmusik, og det er ikke folkemusik, men resten. Og "resten" er en ekstrem stor mængde musik, fx genrer som popmusik, underholdningsmusik, rockmusik, trivialmusik, hiphop, valse, reggae, slagere osv. Megen scenemusik hører også til her (revyviser og musicals), samt filmmusik og computerspilsmusik. Nogle gange kan det også omfatte jazz og visse former for klassisk musik, fx operaarier sunget ved fodboldstævner. Det betyder, at de måder, musik bliver brugt på, i sidste ende er afgørende for, om det er populærmusik. Spørgsmål om musikkens stil er sjældent afgørende.

Instrumental populærmusik omfatter først og fremmest dansemusik fra 1800-tallets valse og polkaer over det tidlige 1900-tals nordamerikanske danse (fx foxtrot, shimmy og jitterbug) til det sene 1900-tals free form-danse i forbindelse med fx raves. Salonmusik, fx små stykker for soloklaver til brug i hjemmet, var også udbredt frem til midten af forrige århundrede. I nyere tid er blid instrumentalmusik spillet i baggrunden blevet populær som stemningsskaber i mange forskellige situationer.

Vokal populærmusik omfatter også musik skrevet til hjemmet (sange med klaverakkompagnement). Dertil kommer 1800-tallets skillings- og revyviser og så de enorme mængder af indspillede numre fra begyndelsen af 1900-tallet til i dag i de ovennævnte genrer. Der er tale om relativt korte numre, ofte organiseret enten som en række vers eller som flere vers/omkæd (måske med korte, instrumentale mellemspil). Teksten handler meget ofte om kærlighed i bred forstand.

Populærmusikkens historie

Udviklingen i massemediernes teknologier er vigtig for populærmusikkens historie. Fra slutningen af 1700-tallet gjorde nye trykkemetoder det muligt at fremstille noder i store oplag og dermed gøre dem billige. Sidenhen kom lydoptagelsen til, og grammofonen slog for alvor i gennem efter 1. Verdenskrig. Film i 1930’erne og tv i 1950’erne blev stadig vigtigere redskaber i formidlingen af musik, og senest har internettet muliggjort streamingtjenester, der i dag er den mest benyttede teknologi i distributionen af musik.

Teknologierne har ikke blot gjort stadig mere musik tilgængelig. De har påvirket, hvordan musik bliver lavet, og hvordan musik bliver lyttet til. Det har også medført, at Vestens populærmusik er blevet spredt verden over, og omvendt, at musik fra hele verden er blevet en del af Vestens populærmusik, for en tid under navnet verdensmusik.

Også spillesteder har udviklet sig fra 1800-tallets visekællinger på gaden og sangerinder i knejper over koncerter i sportshaller, der kunne rumme flere tusinde tilhørere, til nutidens arenakoncerter og megafestivaler med op til 130.000 deltagere.

Musikindustrier

Stadionkoncert med The Rolling Stones i 2018. Det er ikke kun de traditionelle massemedier, som skaber rammerne for populærmusik. Koncerter er de sidste 40-50 år blevet til massebegivenheder, hvor op til 70.000 tilhørere samles for at høre musikken på avancerede lydanlæg og se musikere og videoindlag på storskærmene.
Stadionkoncerterne indgår for det meste i større turneeer, og i 2023-2024 satte Taylor Swift med sin Eras-turne nye rekorder for billetsalg, økonomisk overskud, antal koncerter osv. Væsentligere var det, at koncerterne blev betragtet som en kunstnerisk succes.

Populærmusikken har været afgørende i udviklingen af den moderne musikindustri. I begyndelsen bestod den af musikforlæggere, der udgav musik på noder, og instrumentbyggere. Store dansesale kom til, i Wien med plads til ca. 6.000 gæster. Omkring år 1900 kunne man ane konturer af de moderne pladeselskaber, og copyrightlovgivningen, der sikrede fordelingen af penge tjent på opførelser eller udsendelser af musik, blev udviklet.

Med den stadige vækst i og professionalisering af musiklivet, er industrien blevet meget kompleks, og det giver nu mening at tale om flere industrier: En for livemusik, en for indspillet musik og en for rettighedsforvaltning.

Populærmusikkens publikum

Publikum har også ændret sig historisk. Populærmusik har altid været associeret med byen, og i 1800-tallet var byproletariatet og middelklasserne det typiske publikum til gademusik, værtshusmusik, scenemusik og efterhånden cafémusik. Efterhånden som radio og siden tv blev en del af alle hjem, blev publikum mere universelt. Det gælder også i dag, hvor populærmusik er blevet utrolig mangesidigt og tilbyder noget for enhver smag. Men inden for dette enorme felt er der opstået nye hierarkier, hvor noget populærmusik bliver betragtet som mere seriøst end andet, og bedømmelseskriterierne er stadig de samme som tidligere nævnt.

Populærmusikforskning

Det danske ord populærmusik optræder for første gang i begyndelsen af 1960’erne, men er aldrig rigtig blevet populært. Til gengæld har musikforskningen taget ordet til sig, både i forlængelse af den engelsksprogede forskning og som et alternativ til det uheldige begreb ”rytmisk musik”, der på sin egen måde har fremhævet det nævnte hierarki inden for populærmusikken og markerer fx popmusik eller baggrundsmusik til inferiøre genrer. Den tankegang har forskningen ønsket at imødegå ved at vælge det mere omfattende begreb "populærmusik" som grundbegreb.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig