Præferencer angiver inden for bl.a. økonomi en beslutningstagers rangordning af forskellige alternativer over for hinanden. Begrebet kendes især fra forbrugerteorien, hvor det spiller en fundamental rolle i beskrivelsen af forbrugerens valg mellem forskellige varer og tjenester (varebundter). Forbrugeren vælger sin forbrugssammensætning ud fra dels sine præferencer, dels sin indkomst og priserne på de forskellige varer.

Faktaboks

Etymologi

Præference kommer af fransk préférence, afledt af préférer 'foretrække'. Dette ord kommer igen af det latinske praeferre, af præ- og ferre 'føre, bære'.

Præferencerne med hensyn til to valgmuligheder A og B har tre mulige udfald:

  • A foretrækkes for B.
  • B foretrækkes for A.
  • A og B vurderes som lige gode (i så fald er man indifferent mellem de to muligheder).

En persons præferencer antages normalt at være ret stabile over tid. Præferencer er til dels genetisk og dermed biologisk bestemt (eksempelvis præferencer for søde frem for bitre smagsoplevelser), men kan også påvirkes via opdragelsen og en persons omgivelser mere generelt.

Anvendelse

Personers præferencer sammenfatter mange vigtige forhold, som personer lægger vægt på, og som derfor har betydning for både deres velbefindende og deres økonomiske adfærd. Det gælder fx egenskaber som tålmodighed (tidspræferencer), ønsker om fritid og dermed arbejdsudbud eller holdninger til risiko. Det sidste er afgørende for ønsket om at forsikre sig og dermed for forsikringsmarkederne.

Afslørede og udtrykte præferencer

I mange vigtige samfundsspørgsmål er det vigtigt at kende befolkningens præferencer for at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger. Det gælder fx forureningsproblemer, hvor det typisk er forbundet med økonomiske omkostninger at begrænse forureningen. Det er derfor relevant for beslutningstagerne at vide, hvor stærke befolkningens præferencer er for at betale omkostningerne ved at begrænse forureningen. Det viser nemlig betalingsviljen for en mere ambitiøs miljøpolitik. Da betalingsviljen kan være vanskelig at vurdere, er der en omfattende forskning forbundet med at forsøge at beregne befolkningens samlede betalingsvilje i forskellige situationer, dvs. værdisætte gevinsten ved (i det nævnte eksempel) et renere miljø.

Metoderne følger to hovedspor:

  • Udtrykte præferencer (engelsk: stated preferences) anvender spørgeskemaundersøgelser, hvor man direkte spørger repræsentative personer om, hvor stort et pengebeløb de er parat til at betale for at opnå et givet gode.
  • Afslørede præferencer (engelsk: revealed preferences) forsøger at udlede betalingsviljen ud fra indirekte oplysninger. Eksempelvis kan forskellen i prisen på ellers ens boliger, hvor nogle har en naturskøn udsigt og andre ingen udsigt, angive betalingsviljen for det pågældende udsyn. Denne metode anvender dermed hedonisk prissætning.

Præferencer og nytte

Under nogle nærmere grundlæggende antagelser kan præferencer beskrives ved en nyttefunktion. Det er en matematisk funktion, der tildeler et bestemt forbrug en nytteværdi i form af et tal. At et varebundt foretrækkes frem for et andet, svarer til, at nytten af det første varebundt er større end nytten af det andet. Nyttebegrebet er dermed en operationalisering af præferencebegrebet, der ofte anvendes af økonomer, fordi det muliggør numeriske beregninger af fx forbrugeres efterspørgsel.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig