Wadi el-Jarf-papyri

Wadi el-Jarf er et område ved Egyptens Rødehavskyst, ca. 119 km syd for Suez. Her lå den ældste, kunstigt anlagte havn i verden.

Wadi el-Jarf-havnen, som består af en ca. 150 m lang mole af sten, er fra Egyptens 4. dynasti (ca. 2613-2494 f.v.t.), hvor man sendte ekspeditioner gennem den vestlige ørken og via Rødehavet til Sinaihalvøen efter kobber, turkis og andre halvædelstene.

I nærheden af havnen udhuggede man en række huler eller gallerier til opbevaring af sejlskibe, skibsplanker, sejl, reb, mm. og lukkede hulerne med tonstunge stenblokke. På dette sted blev et større antal papyri og papyrusfragmenter fundet. De knytter sig til den afsluttende del af byggeriet af Cheopspyramiden.

Fundet af havnen og papyrusdokumenterne blev annonceret i april 2013 af franske og egyptiske arkæologer.

De fleste af dokumenterne stammer fra året efter den 13. kvægoptælling i Cheops’ regeringstid (ca. 2589-2566 f.v.t.) og giver et indblik i, hvordan den centrale administration under kongen fungerede i praksis.

Kvægoptællingerne foregik hvert andet år af kongernes regeringstid i det Gamle Rige (ca. 2686-2125 f.v.t.) og udgjorde en del af skatteopkrævningerne. Derfor er der tale om Cheops’ 26. eller 27. regeringsår, dvs. hen mod slutningen af hans regeringsperiode.

Et af dokumenterne er af særlig betydning, idet den refererer direkte til konstruktionen af den store pyramide på Giza, Cheopspyramiden. Dokumentet, som er skrevet med kursive hieroglyffer, er en logbog med daglige optegnelser af aktiviteter for en skibsbesætning under ledelse af en kaptajn ller inspektør, ved navn Merer.

De to bedst bevarede dokumenter (Papyrus A og B) beskriver skibstransporten af hvide kalkstenblokke fra stenbruddene ved Tura på østsiden af Nilen, syd for det moderne Cairo, til Giza-plateauet.

Arbejdet med at transportere større blokke af kalksten fra stenbruddene ved Tura Nord og Tura Syd til pyramiden på Giza-plateauet er beskrevet med mange vigtige detaljer i dokumenterne.

Samtidig er mange andre detaljer dog udeladt, og forståelsen af, hvad Merers besætning faktisk foretog sig på de beskrevne dage, afhænger af, hvordan de enkelte ord og afsnit oversættes og fortolkes. Eksempelvis nævner logbogen ikke, hvor stenene præcis skulle bruges på Giza, om de var til brug på selve Cheopspyramiden, én af dronningepyramiderne, eller de mange hundreder mastaba-grave, som blev konstrueret samtidig ved siden af den store pyramide.

Dog er stenbruddene ved Tura kendt for deres hvide kalksten af høj kvalitet, en type af sten som blev brugt til det yderste lag på mange af pyramiderne fra det Gamle Rige og det Mellemste Rige. Samtidig er dokumenterne fra slutningen af Cheops’ regeringstid, og det er derfor sandsynligt at de stenblokke, som Merers besætning transporterede, netop skulle bruges til at afslutte det yderste lag af Cheopspyramiden.

Inspektør Merer havde omkring 40 besætningsmedlemmer under sig, og de skulle have løn i form af madrationer. Madrationerne, som den tilsynsførende for 6 Idjeru stævner ud for at hente på dag 1, bliver i papyrussen noteret som hentet. De bestod bl.a. af knap et ton brød, som skulle brødføde besætningen i 30 dage. Dette blev dog suppleret med øl, kød og grøntsager, og man fik også ekstra betaling i form af værdifulde klædestykker.

Perioden, som papyrusdokumenterne beskriver, strakte sig over ca. fem måneder fra juli til november. Omkring hver 10. dag blev der foretaget to eller tre retur-sejladser, hvor der blev fragtet ca. 30 stenblokke på 2-3 tons hver, hvilket svarer til ca. 200 stenblokke om måneden.

Tidligere i Papyrus B, afsnit B I, beskrives en komplet transportrejse over fire dage, fra stenbruddet ved Tura til Giza-plateauet og Cheopspyramiden og retur:

Dag 25. Inspektør Merer tilbringer dagen med at trække sten sammen med sin besætning i Tura Syd. Tilbringer natten i Tura Syd.

Dag 26. Inspektør Merer sejler afsted med sin besætning fra Tura Syd, lastet med sten, til Akhet-Khufu. Tilbringer natten i She-Khufu.

Dag 27. Sejler fra She-Khufu, sejler mod Akhet-Khufu, lastet med sten. Tilbringer natten i Akhet-Khufu.

Dag 28. Sejler afsted fra Akhet-Khufu om morgenen. Sejler op ad floden mod Tura Syd.

Ud over Merer nævnes nogle få andre personer i fragmenterne. Den vigtigste er Ankhhaf, som var halvbror til Cheops og kendt fra andre kilder. Ankhaf var vesir under Cheops og/eller dennes efterfølger, Chephren. I Wadi el-Jarf-papyrusserne betegnes Ankhaf som en adelsmand og tilsynsførende for eller manager af She-Khufu, der var det udgravede havneanlæg foran Giza-plateauet. Det var hertil Merer og hans besætning transporterede de mange stenblokke fra Tura.

De mange forskelligartede og unikke indblik i oldtidens Egypten, som Wadi el-Jarf papyrusserne giver, gør fundet af dem til én af de vigtigste arkæologiske opdagelser i det 21. århundrede.

• Cheopspyramiden
• Cheops
• Egypten i oldtiden
• Egypten i oldtidens historie